Sync iPhone film og Logic X Pro

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
kontrolrummet
Medlem
Indlæg: 86
Sted: Vallekilde

Sync iPhone film og Logic X Pro

Indlæg af kontrolrummet »

Nu skriver jeg her efter at have søgt mange inputs. Jeg skal producere en film med lyd optaget igennem Logic, og synkroniseringen virker ikke. Filmstumpen er optaget på iPhone 6, lyden i Logic. Over halvandet minut går film og lyd meget skævt. Jeg har forsøgt flere hastigheder i Logic, men ingen virker? Der må findes en simpel løsning, som jeg har overset?

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Nu ved jeg ikke om Logic kan indstilles til en specifik framerate, men hvis det kan, skal den jo sættes til samme præcise framerate som videoen er. Derudover skal samplerates matche. Hvis clockingen har været dårlig på den ene af de to kan det godt skride en smule, selvom sampleraten er sat til den samme.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37671
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

iPhones har en timing bug med lyd/billede. Måske er påvirker denne timing billedets relative sync med lyden optaget i Logic (som har perfekt timing så at sige). Efter halvandet minut lyder dog meget hurtigt, så det lugter lidt af mismatch, som Christoffer siger.

Medlemsavatar
moqtev
Medlem
Indlæg: 170

Indlæg af moqtev »

Jeg vil tro at det er fordi de to maskiner ikke er syncet op imod hinanden. På filmproduktioner "jam"-syncer man kamera og lydoptager inden optagelse og altså sørger for at clocken i kamera og lyd matcher.

Eneste bud på en løsning herfra er at bruge lyd fra iphonen som reference og så i intervaller klippe i Logic sporet og flytte det i sync.

mvh
Morten

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3504
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

Check at audio sampleraten på både film og lydoptagelse stemmer overens. 44,1 Khz vs 48 Khz.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37671
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

De fleste kameraer optager default i 48 kHz.

Var det mismatchet sample rate så ville det ryge ud af sync inden for få sekunder, ikke først efter halvandet minut.

Men forskellen i sample rate kan stadig godt give forskubbelse pga. SRC, men det er normalt et statisk offset.

Medlemsavatar
kontrolrummet
Medlem
Indlæg: 86
Sted: Vallekilde

Indlæg af kontrolrummet »

Tak for alle de gode bud og spørgsmål. Jeg prøver dem af i aften

Medlemsavatar
kontrolrummet
Medlem
Indlæg: 86
Sted: Vallekilde

Indlæg af kontrolrummet »

Filmen optaget på iPhone er i 48 kHz og Logicoptagelsen i 44. Dette lader Logic dog være muligt at ændre, så det har jeg prøvet. I øvrigt, de to filer er ude sync ret hurtigt.
Logic tillader også at ændre Framerates, filmen er i 30, logic ligeså? (Kigger jeg på filerne under “projekt” står filmlyden på 30,1... og logictracket på 30,2...) - Det kan jeg ikke finde ud af om kan ændres, og i så fald, hvordan?
Så på trods af at alle tal er næsten ens, er de to stadigvæk ligeså meget ude af sync som før.
Så måske Mortens bud er eneste løsning, og øv! Måske noget Time Stretch, men der er langt ude!

Nyt svar