TDR Novas (GE) Thresholds opfører sig lidt mærkeligt.

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

TDR Novas (GE) Thresholds opfører sig lidt mærkeligt.

Indlæg af Smittefar »

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at sætte TDR Nova op som multibåndskompressor. Det er der ikke ret mange dynamiske EQ's der kan, men Nova har det lidt specielle wideband, der basalt håndterer alle frekvenser, der ikke håndteres af specifikke bånd. Så hvis jeg sætter en low-shelf op og en hi-shelf op, så håndtere wideband mellemtonen, og så har jeg en 3-bånds multicomp med et meget diskret og variabelt cross-over.

So far - so good - Det er nemt at sætte op. Som udgangspunkt kan jeg godt lide at holde alle compressorparametre (threshold, attack, release, ratio, etc) ens i alle bånd (yes yes, det har jeg lært af Ian Shepherd, jeg har jo sagt, jeg er fanboy). Det er også nemt at sætte op i Nova .... troede jeg.

Da jeg havde sat det op og prøvede at spænde min Nova-MBC hen over et fuldt mix, måtte jeg bare erkende, at jeg stort set kun kunne få gain reduction i mellemtonen. Jeg kunne få det høje bånd til at flytte sig ind anelse, men de dybe frekvenser flyttede sig ikke en tøddel (med samme comp settings i alle tre bånd)

Det viser sig, at Nova har et indbygget (skjult) sidechain 3 dB/oct lo-cut filter, der starter et sted mellem 350 og 400 Hz. Så jeg var nødt til at sænke threshold i det dybe bånd betragteligt - og så får jeg stadig kun et low-band med et skråt threshold, hvilket er ret uheldigt synes jeg.

Jeg tillod mig at måle lidt på det. Jeg har en testtone, der sender -24 dB ud. Og så indstiller jeg Nova til at give 8 dB gain reduction (ratio 3:1). Jeg måler på fire forskellige situationer 1) Bell band, hvor båndet er ved samme frekvens som testtonen. 2) Low Shelf med meget høj hjørnefrekvens, så det dækker hele spektret. 3) Hi Shelf med meget lav hjørnefrekvens, så det dækker hele spektret og 4) wide band. Ved alle fire situationer, er der naturligvis kun et bånd tændt ad gangen.
Graph.jpeg
Graph.jpeg (184.5 KiB) Vist 176 gange
Side-chain filteret er tydelig for bell og shelf kurverne, men der er åbenbart ikke noget filter på wideband compressoren (selv om det i virkeligheden nok er der, det ville give allermest mening at have et SC filter.)

Anyway - jeg tænkte, der måske var nogen, der var interesserede :) Jeg har en tråd kørende på TDRs supportforum, hvor jeg advokerer for, at man skal kunne slå dette SC filter fra. http://www.kvraudio.com/forum/viewtopic ... 0&t=503065
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Tror du ikke alle mere eller mindre er nødt til at køre med skrå threshold kurver, da langt det meste af energien og dermed fluktuationen i niveau ligger i den dybe ende, hvor ingen rigtigt kan bedømme niveauer alligevel - j.fr. Fletcher Munson kurven. Langt de fleste bruger jo rent faktisk kompressoren til at flytte slaget via impuls forvrængning ... og ikke for at vinde "Loudness Wars" - og ja man kan bruge lidt tid på at forhindre pumpning via tiderne på attack og release.

Men hvis ikke der blev taget hånd om at bunden ville kunne forstyrre helhedsbilledet, skulle vi i langt højere grad ind og udskifte tider på forskellige dele af sangen vi mixer. Der er rigtigt meget sund fornuft i Michael Brauers måde med at opdele i områder og køre dem parallelt.

Jeg har altid gået i en stor bue uden om multiband kompressorer, fordi jeg følte de var uintuitive at hive i - og at man balancerer på en knivseg med meget dybe kløfter ved siden af. Min brug af multiband begrænser sig til enkelt stemmer i mixet ... aldrig egentlig masterering måske fordi jeg ikke rigtigt fatter værdien af det. Jeg er med på at man skal bruge lidt tid på at equalizere sin PA-front så den bliver følsom over for ens ideer med mix, men komprimering NEJ.

I analoge PA pulte, sætter man minimalistisk sine tilrådighedværende kompressorer i subgrupper med enslydende stemmer fra kanalerne, rigtigt mange gange er det 160A fra DBX som selv udskifter tiderne alt efter signalet, så derfor skal det ikke være for komplekst det som den håndterer.

Men i en DAW ville jeg ikke sætte en multiband i udgangen dels på gund af jeg er for dum til at bruge den korrekt, men også fordi jeg har opdaget at man med to Elysia Niveau og to DC1A fra klanghelm kan tilte sit threshold ind og ud af de to kompressorer og få et meget afbalancerede men stadig dynamiske mix ud af det. Selvom den limiter der sidder i min Harrison Mixbus faktisk gør det pænt, så kan jeg finde på at slå den fra, og i stedet skrue lidt op for masterbus saturation.

--sd

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Pointen med kompressoren på master bussen er jo at lade limiteren arbejde lidt mindre. Det behøver overhovedet ikke at skulle være loudness wars højt, før det bliver relevant. Specielt hvis man har holdt sit mix rimeligt dynamisk ved ikke at skralde saturation i rå mængder på alt.

Jeg er helt enig i, at multibåndskomprimering kan være en motorvej ud i at ødelægge sin lyd og sit mix fuldstændigt. Som udgangspunkt (og ind til nu har det været tilstrækkeligt) bruger jeg Ian Shepherds tilgang til MBC på masterbussen: 3 bånd, samme settings (inkl threshold og make-up gain) i alle bånd, langsom attack (~100 ms), medium release (~100 ms). På den måde får man en meget transparent kompression, som giver 'glue' og lidt 'sheen' til mixet ved kun 1-2 dB Gain reduction. (GR er sikkert ikke ens i alle bånd).

Med Novas indbyggede Sidechain filter, kan det ikke lade sig gøre at sætte det sådan op. Pga. sidechain filteret, har mit low-band effektivt set et helt andet threshold end mit mid-band. Lad os sige, mit stortromme thump ligger ved 60 Hz, så skal jeg sætte et 9 dB lavere ~threshold end jeg bruger i mit mid-band. Til gengæld kan det være, at Nova så reagerer urealistisk kraftigt på bassen, når den roder rundt oppe omkring 120-150 Hz. I mid band kommer jeg så til at kæmpe med at low mids fra 200-500 Hz ikke trigger gain reduction, som det burde, så low mid content risikerer at ryge uberørt over i min limiter. Det er bare sådan lidt træls at slås med.

Hvis nu jeg kunne slå side chain filter fra, ville jeg ikke skulle kæmpe med alt det. I øvrigt er jeg enig i, at specielt for single-band compressorer, så kan side-chain filter give masser af mening. I TDR Kotelnikov GE kan man EQ'e sidechainen ret meget, men det er stadig en singleband compressor, så stortrommehits giver også gain reduction i toppen. Om man ønsker det, eller man hellere vil begrænse stortrommens effekt til compression i det lave bånd er jo et artistisk valg. Lige nu er jeg mest til det sidste, men det kan jo være, det skifter :)
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Nyt svar