Jeg sidder i skrivende stund i vores nye tilbygning, der er tegnet og bygget uden andre hensyn end at det skulle være så stort som tilladeligt på vores grund. Jeg har siden flyttet hjertet af mit ydmyge hjemmestudie (computer, lydkort og monitors) herud, og jeg er egentlig ret tilfreds med lyden – primært fordi jeg er en glad amatør, og ikke skal lave professionelle produktioner alligevel. Der er Troldtekt i loftet, men resten er glatspartlet og møj' høj (der er loft til kip, og loftshøjden det øverste sted er ca. 443cm). Så der er højt til loftet, grundplanen ellers er ca. 4.8 x 5 meter, og der er en hel del glas.
Det største problem jeg er stødt ind i er, at højfrekvente lyde (når ungerne råber herude, eller jeg f.eks. klapper) giver en sjov rumklang-effekt som jeg ikke synes jeg hører med bas- og mellemtoner. Efterklangstiden er lidt over et sekund, og lyder grangiveligt som en mono-delay med et delay på et lavt tocifret antal millisekunder. Rummet er nemlig rimeligt tomt, og bliver ikke tæt møbleret i fremtiden. Jeg åbnede så Lydmaskinen i den naive tro at jeg kunne læse mig frem til et hurtigt og letlæseligt svar, men har måttet sande at akustik er omtrent så stort og langhåret et område som jeg forestiller mig teologi eller kernefysik.
Dersom jeg ikke har tabt alle læsere allerede, er der så nogen der ud fra min beskrivelse kan anbefale mig et eller andet jeg kan sætte op på væggene der dels vil komme mit problem til livs, og dels har så høj en WAF at jeg ikke bliver slagtet blot jeg foreslår det? Jeg havde tænkt noget i stil med nogle semi-anonyme hvide eller farvede akustik-paneler eller diffusers, men aner helt ærligt ikke hvad fanden jeg snakker om. Og igen: jeg er ikke (nødvendigvis) ude efter den perfekte lydkvalitet, eller at hugge en hæl og klippe en tå for at opnå små forbedringer: det skal fremfor alt være relativt pænt eller endda stilfuldt at se på, og helst ikke koste en bondegård.
Findes der noget derude jeg kan kigge på?
Findes der akustikpaneler med rimelig performance og høj WAF?
Fedt, tak! Vicoustic har nogle flotte produkter, i hvert fald – så mangler jeg bare at finde ud af om jeg skal bruge diffusors eller absorbers?
Arm'n, prøliåhør her iggå!
- Christoffer I. N.
- Lydmaskinist
- Indlæg: 35558
- Sted: Hørsholm
absorbers
25. Oktober 2022 - ny musikalsk videolog - Mørkt og minimalt, 5-lags soundscape
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
-
Jeg er betatester for BABY Audio.