Stress-tråden

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Nyt svar
Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10300
Sted: Oslo

Re: Stress-tråden

Indlæg af Mike-air »

SustainerPlayer skrev:Godt fortalt Hald!
Min sidste dag på arbejdet - for det bliver det - er en ...........

Fortsættelse følger …
Må også sige jeg er ked af du skulle udsættes for det.

Jeg har nogle spørgsmål, hvis det er ok?

- Er det rigtig forstået at dit arbejdsmiljø bar præg af dårlig organisering/delegering af workload? Ofte underbemanding?

- Har der været et people aspect: sådan noget som man ofte refererer til some "office politics"?

- Hvordan har klimaet været i dit team og/eller med din leder?

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Tak Mike. Og ja - det er da helt ok. Alle er velkomne til at spørge ind.

1. Ja - dog ikke underbemanding. Som tidligere nævnt var det heller ikke opgavemængden eller opgavernes karakter. Men mere som noget man kan betegne som manglende forståelse for eget organisatorisk ansvar og hvilke opgaver vi burde løse.

2. I høj grad. På flere måder. I denne type politisk ledet organisation er agendaer helt åbenlyst hverdag. Både i det politiske og det allerøverste ledelseslag. Her kom det dog alvorligt på tværs af, hvad der var det bedste for effektiviteten. Det påståede ønskede hovedformål blev misforstået/undervurderet og tilsidesat.

3. Internt med nærmeste leder godt. Vi havde generelt samme mindset og tanker omkring situationen - presset og "manglerne" kom ovenfra.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

I mit tilfælde kom det lidt chokerende delvist fra mig selv, teamet og lederen var super gode, og arbejdsopgaverne og mængden var egentlig også fine, men jeg ville gerne "være bedst" og overperformede for længe for at der ikke skulle være tvivl om at jeg kunne få noget fra hånden. Vi var godt organiseret så der var ikke meget vi kunne optimere på for at gøre det lettere for os, det betød at da der kom en kort periode med ekstra opgaver og travlhed hvor vi skulle yde mere, ja så gjorde jeg også det, men det havde ødelagt mig efterfølgende.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

God pointe Hald. Vi har alle forskellige "triggere" - men resultatet er det samme.
Jeg har skrevet det før. Derfor mener jeg også, at der er to væsentlige ting, der bør gøres på alle arbejdspladser.

Alle skal lære, hvad og hvordan man genkender stresstegn hos sig selv - og hvordan man håndterer det. Alle skal lære, hvordan man genkender stresstegn hos ens kollegaer - og hvordan man håndtere det.

Man har jo sikkerhedskurser og procedurer, der relevante for ens arbejde. Mange steder har man også førstehjælp.

Man går jo ikke bare forbi en kollega, der har faldet og brækket armen. Langt de fleste steder har man jo heldigvis meget fokus på, at ulykker i det hele taget skal forebygges.

Det samme skal gælde stress.

Det skal med i firmapolitikken, på personalemøderne, i personalehåndbogen. Ledere skal have et ansvar for, at det ikke sker. De skal naturligvis være klædt på til at kunne facilitere en hverdag, hvor personalet ikke bliver ramt af det.

Og ligesom man spærrer af og opsætter sikkerhedsanordninger, når der skal bygges om. Så kan man have øget fokus på stress, når der skal omorganiseres osv.

Der skal være en udpræget grad af awareness om det i alle beslutninger man tager i et firma eller organisation.

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10300
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

SustainerPlayer skrev:Alle skal lære, hvad og hvordan man genkender stresstegn hos sig selv - og hvordan man håndterer det. Alle skal lære, hvordan man genkender stresstegn hos ens kollegaer - og hvordan man håndtere det.
Har du nogen tips til dette?

Dette fænomen er stadig en smule af et mysterie for mig. Jeg klarer ikk helt at se hvor grænsen går. Jeg har haft perioder i mit liv med hvad jeg vil kalde: uhensigtsmæssig høj kognitiv workload. Jeg har også prøvet at have angstanfald (muligvis som følge af dette).

Jeg tror selv jeg er udsat, og planlægger også at arbejde mindre, eller bedre organiseret (for eksempel bare med 1 arbejdsgiver) i fremtiden. Men jeg ville faktisk være meget taknemmelig over input fra du og Hald mht. stresstegn, så jeg kan sige stop tidligt i forløbet.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Mike-air skrev: Jeg tror selv jeg er udsat, og planlægger også at arbejde mindre, eller bedre organiseret (for eksempel bare med 1 arbejdsgiver) i fremtiden. Men jeg ville faktisk være meget taknemmelig over input fra du og Hald mht. stresstegn, så jeg kan sige stop tidligt i forløbet.
Da det er forskelligt fra person til person, og det også kan være både fysiske tegn og psykiske, vil jeg bare lige remse lidt op af dem jeg kan relatere til, men der er mange flere, og man behøver ikke at have mere end ét af dem før den er gal.
  • Hovedpine
  • Hukommelsesbesvær
  • Nedsat immunforsvar
  • Træthed og søvnproblemer
  • Koncentrationsbesvær
  • Utålmodighed
  • Appetitløshed
  • Hjertebanken
  • Rysten på hænderne
Du kan evt også tage denne test, gem den, sammenlign evt med senere, så har du også en fornemmelse af hvordan det egentlig går.
https://www.sundhed.dk/borger/sundhed-o ... ek-stress/
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Nårh ja, i min tidligere post skrev jeg om et svinghjul, men det "korrekte" udtryk som SustainerPlayer mindede mig om er Tankemylder, hvis du har det er du ikke i tvivl, det er virkelig ikke godt!
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

+1 til begge ovenstående Halds indlæg.

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10300
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Tak! Det er gemt. Jeg kunne sagtens lave en google søgning på området, men det har større credibility, og det er lettere at relatere til når det kommer fra jer.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35558
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Et familiemedlem sagde sit job op for et års tid siden, grundet "stress" (først konstateret ved lægen efter opsigelsen). Han havde været sygemeldt med stress for ~15-17 år siden. Denne gang forsvandt synet kortvarigt, også imens han kørte bil. Så ved man at man skal stoppe hvad man har gang i.
Jeg kender ikke til andre symptomer han havde.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35558
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Og iøvrigt tak for at skrive så åbent om emnet.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Christoffer I. N. skrev:Og iøvrigt tak for at skrive så åbent om emnet.
Lige i situationen føler man at man ikke snakker om andet, da det egentlig fylder hele ens liv i flere år. Men det er virkelig vigtigt, folk falder som fluer i danmark fordi vi er så pligtopfyldende at vi nemt kan knække nakken psykisk, så vi bliver også nødt til at dele erfaringer og advarsler.

Samtidig gør det os også mere ydmyge og nemmere at omgåes når vi viser ridserne i lakken, vi er trods alt bare mennesker. :)
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Nyt svar