Foote Control Systems P3S ME Class A compressor

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Foote Control Systems P3S ME Class A compressor

Indlæg af Holger »

Bop bop, så fik man lige bestilt sådan en fætter.

Tror ikke der er mere end 2 i Danmark allerede. Nogen her?

Default avatar
monno
Medlem
Indlæg: 27
Sted: Aarhus

Indlæg af monno »

Der sidder sådan en i mit rack og den kommer aldrig ud igen!!! Jeg mener det er den nyeste udgave af ME'en med class A som Stock og rødt frontpanel. Mit udgangspunkt er elektronisk musik og på den på slags materiale er det en compressor der bare gør sit arbejde uden at stå sonisk i vejen for materialet. Bruger den oftest i RMS og HPF mode. Trafo/class A option'en er rar at have når ting lyder lidt for "spidse"

Trods min erfaring begrænser sig til hvordan den lyder på elektronisk musik, er jeg sikker på at den vil virke lige så godt på alle typer materiale.

Jeg bruger den sjældent til mere end MAX et par dB reduktion oftest mellem 0.5 til 1 dB bare lige for at lime ting lidt bedre sammen (ITB mixes specielt)

Den farver lyden en anelse i mellemtone området, men jeg har endnu ikke arbejdet med noget hvor det var en decideret ulempe (snarere tværtimod). Sammenlignet med den HCL Varis jeg bruger sammen med, er PS3' eren meget oftere i brug i kæden. Det eneste der kunne gøre den endnu bedre ville være dry/wet kontrol, så parallel kompression var en mulighed "In the box"
Klarer mig fint uden indtil videre og den ekstra feature ville have gjort den større og dyrere. Det er rart, at så meget fleksibilitet er gemt i 1U og jeg ville ikke have haft plads til andre rare ting i mit rack, havde den været større.

Jeg mangler stadig at få prøvet et par Titan, det ser dejligt nemt ud med recall af parametre. Og Dave Hill plejer at levere varen. Indtil videre lider jeg ikke nød og kunne ikke være mere tilfreds med min investering i en PS3 ME end jeg pt. er.

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

monno skrev:Jeg bruger den sjældent til mere end MAX et par dB reduktion oftest mellem 0.5 til 1 dB bare lige for at lime ting lidt bedre sammen (ITB mixes specielt)
Og det giver jo også tit fin mening. Men når man ikke presser den hårdere, er risikoen for at den gør noget forkert også ret begrænset. Så derfor er jeg stadigvæk lidt nysgerrig: Hvordan lyder den, hvis man virkelig giver den gas? F.eks. på et helt ukomprimeret techno-track?

Selv har jeg været imponeret over, hvor meget høvl man kan give tingene i min Drawmer 1968 comp. uden at det lyder dårligt. 10 dB compression på et housetrack kan man tit slippe afsted med (Hvis altså man står med et track som virkelig har brug for den behandling).

Så hvordan lyder den der compressor, når man virkelig fyrer til den? Er den f.eks. bedst til de hurtige eller de langsomme ting? Har den nogen særpræg, som er interessante?
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Så vidt jeg ved, så kan du voldtage den uden problemer, men mht. farvning, så kommer det jo bl.a. an på om trafoerne er slået til eller fra. I den nyeste version er det udskiftet til Cinemag trafoer for mere farve, da de tidligere trafoer var for pæne.

Jeg modtager snart mit eksemplar, så vil jeg teste den i bund og rapportere tilbage her.

Udover at det er ME Class A versionen med seneste standard mods i forhold til tidligere versioner (valgfri 75 Hz HPF i sidechainen, nye pushknobs og mulighed for separat ekstern sidechain filter mod), så har jeg fået udskiftet standarddrejeknapperne med sorte DDS knapper for større præcision mht. recall.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.  
Lydmaskinist
Indlæg: 35559
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Hvor er den købt og til hvilken pris?

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Via Cyber Farm til en rimelig pris ;-)

Medlemsavatar
GoatSonds
Medlem
Indlæg: 1432
Sted: Vanløse

Indlæg af GoatSonds »

Knapper er som bryster. De skal være store så man kan få fat!

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Ja, det er ikke usandt.

Men her handlede det mere om hvordan "viseren" sidder. De sorte DDS knapper jeg har bedt om har et skørt, som er plan med fronten af maskinen. På denne skive sidder en lille hvid trekant, som indikerer indstillingspunktet for knappen.

Trekanten er således meget tæt på indgraveringen på frontpladen.

Billede

Med en mere traditionel knap er det langt sværere at se præcis hvor knappen står, især hvis man kigger fra en vinkel.

F.eks. sådan en her. Findes også med streg på toppen, men det er stadig ikke nemmere pga. betragtningsvinklen, som ikke er lige på:

Billede

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

God idé med knapperne. Det med at kunne genkalde en indstilling kan være vigtigt at kunne. Jeg har samme udfordring med min MS-20. Hvis man skal "gemme en preset", så kan det gøres sådan her:

Billede

Glæder mig til en lille anmdelse, når du får din comp. :)

En af mine venner er faktisk ved at bygge en kompressor (mere eller mindre inspireret af Gyraf's SSL bus kompressor klon, men med rigtigt mange forbedringer). Den vil jeg også lave en test af og poste herinde, hvis der er interesse.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
vilddyr
Medlem
Indlæg: 1367
Sted: Kbh N

Indlæg af vilddyr »

Glimrende comp, som jeg har haft i snart 1.5 år. Tror jeg havde DK's første :)

Jeg synes ikke den lyder af noget ved 0,5-1db GR, med mindre man er oppe omkring ratio 3 og hårdere. Fantastisk værktøj. Trafo sidder inde konstant her, og som regel i RMS + A/R. Men jeg har brugt alle modes med succes. Også distortion :) Bedste RMS mode jeg nogensinde har hørt.

Det er ikke en karakterskaber, som Quad VCA typerne, men den limer som intet andet der eksisterer :)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Fedt, det er sjovt som mange bruger den helt forskelligt. Dog synes jeg at observere en tendens mod RMS (hvilket også er hvad jeg har tænkt mig at bruge den til).

Medlemsavatar
zakkwylde
Medlem
Indlæg: 2034
Sted: Amager

Indlæg af zakkwylde »

Så er jeg sgu også hoppet med på vognen. Glæder mig til at høre om det bare er hype eller om der er noget om snakken!

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Den er for vild. Og kræver seriøs tid at sætte sig ind i. Jeg har et manuskript til en videoanmeldelse inkl. tips, som jeg er i gang med at lave. Ca. 3 sider som du kan få pr. PM/email hvis du er interesseret.

Sidder p.t. og mailer med Roger om nye detaljer, som jeg mener at have fundet ud af. Der er mange permutationer fordi de forskellige modes kan kombineres.

Medlemsavatar
zakkwylde
Medlem
Indlæg: 2034
Sted: Amager

Indlæg af zakkwylde »

Spændende Holger :thumbup:

Jeg har læst manualen godt og grundigt, men ekstra inspiration er altid velkommen!

Min er forresten NON ME version uden class A - Fik en god deal på den. Ville gerne have de udvidede parametre at lege med, og total recall er ikke et must i min bix. Class A lyden har jeg andet gear til at eksekvere, men det er da muligt at jeg bliver så vild med den at den skal opgraderes. Nu må vi se.

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

vilddyr skrev:Det er ikke en karakterskaber, som Quad VCA typerne, men den limer som intet andet der eksisterer :)
Og det skal man sørme også have respekt for. :) Det er fantastisk med den slags appareter som bare får tingene til at falde på plads, uden ellers at ændre særligt meget.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

zakkwylde skrev:Spændende Holger :thumbup:

Jeg har læst manualen godt og grundigt, men ekstra inspiration er altid velkommen!

Min er forresten NON ME version uden class A - Fik en god deal på den. Ville gerne have de udvidede parametre at lege med, og total recall er ikke et must i min bix. Class A lyden har jeg andet gear til at eksekvere, men det er da muligt at jeg bliver så vild med den at den skal opgraderes. Nu må vi se.
For en gangs skyld, så synes jeg ME versionen er berettiget. F.eks. STC-8/M er jo bare den samme box med elendige og ågerprissatte detents.

Men med P3S ME Class A får man en noget anderledes boks hvor threshold har en anden range (med højere opløsning i området -8 til +15), lavere og finere ratios i 1 - 2 området til diverse low level tricks bl.a., finere opløsning og mindre range i GR meteret, m.v. Jeg mener også HPF'en i sidechainen er anderledes, men det kan du måske se på websitet.

Især kombinationen af ratio og threshold giver muligheder som er lidt sværere at opnå i bus versionen og et HPF over de 74 Hz er ikke særlig brugbart i mastering efter min mening.

Mht. Class A/Cinemags, så er det ikke et must i min bog, men selvom jeg har andet med trafoer jeg kan bruge, så er trafoerne i P3S'eren interessante fordi boksen ellers har høj headroom og kan drives på en anden måde med output gainen. Det giver en fleksibilitet som jeg ikke har i mine andre trafomaskiner.

Manualen indeholder ikke særlig meget info og er nærmest lidt forvirrende fordi den ikke er hverken udtømmende eller 100% konsekvent. Jeg sender min anmeldelse med tips pr. email til dig.

Hvis du vil se videoen på et tidspunkt, så subscribe på min YouTube kanal Gear Grotto her: https://www.youtube.com/user/thegeargrotto/

Medlemsavatar
zakkwylde
Medlem
Indlæg: 2034
Sted: Amager

Indlæg af zakkwylde »

Enig. Manualen er ikke særlig fyldestgørende, kort og ukonkret. Så er det jo godt at vi har dig :kissass: :) :thumbup:

ME versionen er klart at foretrække hvis man kun skal bruge den til mastering. I min bix skal den bruges til lidt mere end dét, og så synes jeg specielt de ekstra ratios er sjove at have.

GR meter bruger jeg helst ikke, det får gerne et stykke tape over alligevel :dollargrin:

Tak for mail!

Nyt svar