Side 1 af 1

spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 7. dec 2017 11:14
af bjorne42
Kære Lydmaskinister, jeg håber at især de elektronik- og loddekyndige kan hjælpe mig lidt her. Der er flere problemstillinger i spil:

1) På billederne af diskantenhederne i mine JBL 4408'ere, ses en "god" og en dårlig løsning ift. forkabling. Problemet med den diskant, hvor det ene kabel ikke sidder på er, at når jeg varmer loddeøen op med min loddekolbe, bliver terminalen så varm, at det der lim/silikone ikke længere kan holde terminalen på diskantenheden. Er der nogen der har et godt bud på alternative (måske skruede) terminaler eller til noget nyt og bedre lim/silikone? og gerne hvor man anskaffer sig det, eller nogle videoer til hvordan man fixer det.

2) Som det ses på billederne af min calrec EQ, så sidder printpladerne jo omvendt på, og for den øverste kanals vedkommende betyder det, at lodningerne desværre er lige lovligt tætte på låget, så jeg frygter for kortslutninger. på lodningerne ved de forreste pots har jeg tænkt mig at sætte sådan noget isolerende tape på, men det er lige heftigt nok, hvis det skal på det hele. Jeg har overvejet at sætte sådan noget antistatisk plast henover som kan ses på det ene billede, men er der nogen der ved, om der kan gå ild i det, om det smelter eller noget helt tredje uønsket sker, hvis det ligger direkte på lodningerne for at skærme mod kassens låg?

3) Er der nogen der ved, hvor man får de der papirstrips til at sætte ind i 48-hullers krydsfelter?

4) Derudover, er der nogen kan anbefale en god og ikke alt for dyr label-maskine?

på forhånd tak for hjælpen.

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 7. dec 2017 14:21
af Christoffer I. N.
Omkring problem nummer 1 med diskanten, du burde kunne finde lignende kabelsko som kan gå ned over terminalen. Kabelskoen skal enten crimpes eller loddes til kablet.
Du kender ikke en elektriker, automekaniker e.l.? Den slags folk burde have sådan noget liggende.

Omkring problem nummer 2 Calrec EQ'en, er det rigtigt at det er DIY? Isåfald, hvad har andre gjort?

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 7. dec 2017 15:14
af bjorne42
Hej Christoffer,

jeg skal til København om en uges tid, så der kunne jeg evt. fise ned i Elextra (Brinck) og se om de havde noget der, mon ikke de har det der?

Calrec'en er DIY, og jeg håbede jo lidt at en herinde havde erfaring med den slags, så jeg ikke skulle igennem de mange mange sider i de der hjælpetråde :) Det slipper jeg nok ikke helt for alligevel. Men det var lige så meget generelt om folk havde haft lignende problemer med at skulle isolere de to ting fra hinanden, om folk havde erfaring med et specifikt materiale i den sammenhæng.

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 7. dec 2017 15:16
af Christoffer I. N.
Jo Brinck burde have den slags!

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 7. dec 2017 16:27
af Gyraf
Til calreq'en, der kan du godt klippe lidt mere af især potmeter-benene.

Og så tage et ark halv-hård plastik (måske et par lag overhead-folie? Eller meget-tyndt akryl/plexiglas?), klip til, og sæt fast på printet med dobbeltklæbende tape..

Jakob E.

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 7. dec 2017 16:52
af bjorne42
Hej Jakob,

skide god idé. Jeg må ud og se om jeg ikke kan skaffe noget overhead-folie et sted. Og ja, de komponentben der på potmetrene er vidst slet ikke blevet klippede, så de skal lige kortes lidt ned også.

Tak for hjælpen.

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 7. dec 2017 20:06
af Madelaire
Og hvis du så står nede i bog og ide og enten ikke kan finde overheadark eller synes at de koster alt for meget i forhold til hvor få ark du skal bruge, så kan du snuppe sådan en her i stedet og klippe til https://www.bog-ide.dk/produkt/elastikm ... lar/276943.
Har du selv bygget calreq'en? Det kan måske være at der er lidt potmeterben at give af på den anden side af printet? I så fald kan du måske lodde printet lidt længere ned.

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 7. dec 2017 20:10
af Madelaire
Og jo, Brinck har kabelsko i flere forskellige former og farver :)

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: fre 8. dec 2017 13:01
af bjorne42
Hej Madelaire,

plasticmappen der er også et godt og ikke mindst dejligt billigt bud, jeg skal jo i alle fald i en boghandel :)

Potmeterbenene er loddet på så langt nede/oppe det har været muligt, så der er ikke mere at give af der, men der kan jo i hvert fald sagtens klippes lidt af :)

og tak for svar!

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: man 11. dec 2017 12:49
af Madelaire
En anden ting jeg tænkte på - hvad sker der hvis den kortslutter med låget? Bare støj og udfald eller er der komponenter, der kan tage skade? Det ser ud til at dit psu board sidder i bunden (ikke sandt?), så det er vel ret ufarlige spændinger vi taler om hvis du tænker på sikkerhed. Måske vi lige skal have Jakob med på råd - kender ikke maskinen. Men hvis det er relativt risikofrit, kunne du jo også bare prøve om det går med låget på.

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: man 11. dec 2017 12:55
af Madelaire
En tredje ting jeg tænkte på - hvor fik du fat i de 100k negative logaritmiske pots?

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: man 11. dec 2017 13:19
af bjorne42
først fandt jeg en løsning med nogen der havde loddehuller i stedet for spyd, fra en eller anden tysk side. Det blev noget gylle.

Dem der sidder i nu er dyre, men de er fra audiomaintenance.com i England, tror det er disse:
http://www.audiomaintenance.com/acatalo ... _info.html
http://www.audiomaintenance.com/acatalo ... _gang.html (den der hedder OM-01-059)

Pund står jo skidt for øjeblikket, så det er et godt tidspunkt at handle hos dem, og de har mange dejlige ting :)

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: ons 13. dec 2017 19:22
af Madelaire
bjorne42 skrev:Dem der sidder i nu er dyre, men de er fra audiomaintenance.com i England, tror det er disse:
http://www.audiomaintenance.com/acatalo ... _info.html
http://www.audiomaintenance.com/acatalo ... _gang.html (den der hedder OM-01-059)
Fedt, tak! Og ja, pund er næsten gratis-penge efter bræksit ;)

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: ons 20. dec 2017 13:52
af Søren Steinmetz
Vedr labelmaskine, så er jeg ret glad for Brothers og de kan fås til rimelig billig penge:
(fra omkring 400,- penge)

https://www.brother.dk/labelling-machines/pt-h110

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: ons 20. dec 2017 13:58
af bjorne42
Hej Søren, tak for indspark. Jeg tjekker den ud og ser om ikke det er den jeg skal have fat i :)

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: ons 20. dec 2017 22:29
af NilsOlav
Varmt tip: Brother labelmaskine, der burde kunne dække dit behov, er set i Lidl den 19/12-2017 til en god hundredekroneseddel...

Re: spørgsmål til rep, lodninger m.m.

: tors 21. dec 2017 05:41
af bjorne42
Hej NilsOlav, den er noteret, jeg kigger ind i Lidl i dag :)