FabFilter Pro-MB som de-esser

Tips til mixing, f.eks. compressor, equalizer og effekter.
Låst
Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

FabFilter Pro-MB som de-esser

Indlæg af Holger »

FabFilter Pro-MB som de-esser

Hvad er sibilans
Sibilans er et udtryk for s-lyden i et ord. I daglig lydteknisk tale bruger vi dog sibilans som et helhedsbegreb for alle de lyse og skarpe lyde i vokalen, herunder s-, t- og tildels k- og ch-lyde.

Narrow band de-essing
For at reducere disse lyde i en indspilning bruger man en de-esser.

Mange de-essere fungerer som en såkaldt narrow band de-esser. De dykker i et relativt smalt område, som en dynamisk parametrisk/bell/peak equalizer. Man indstiller de-esserens frekvens der hvor sibilansen har sit kraftigste punkt. Denne form for de-essing lyder ofte unaturlig og giver en læspende lyd, når den tager fat.

High shelf de-essing
En bedre løsning er ofte at bruge en de-esser, der dykker hele toppen a la en high shelf equalizer. Dette findes bl.a. i Waves Renaissance De-Esser, som dog også kan være både narrow band og wideband.

Ved at bruge en high shelf de-esser bevarer man den interne frekvensbalance i sibilansen, hvor narrow band de-esseren derimod ændrer på sibilansens frekvenssammensætning.

FabFilter Pro-MB kan lave en glimrende high shelf de-esser. Se screenshot:
Billede

FabFilter Pro-MB AU-preset for high shelf de-esser kan downloades her
http://www.lydmaskinen.dk/forumpics/ffprombdeesser.zip

Det eneste du behøver gøre er, at indstille threshold. Hvis du er tilfreds med threshold, men vil have den til at tage mere eller mindre fat, så skal du derefter indstille Range op eller ned. Det vil ofte give et bedre resultat end at justere Ratio.

Hvis du stadig har problemer med enkelte sibilanser, der stikker for meget af, så åbn endnu en Pro-MB og load dette narrow band preset:
Billede

FabFilter Pro-MB AU-preset for narrow band de-esser (alternativ løsning kun) kan downloades her
http://www.lydmaskinen.dk/forumpics/ffp ... narrow.zip

Det vil typisk fungere bedre til at fjerne uheldige hvislelyde eller dybere konsonantlyde ved eller under 5kHz, fx fra k- eller ch-lyde.

Låst