Engelsholm Højskole/Elektronisk Musik

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Re: Engelsholm Højskole/Elektronisk Musik

Indlæg af david mondrup »

Og så har der jo været videoprojekt i uge 8. Alle skolens elever blev inddraget, og delt ind i grupper på tværs af de sædvanlige liniefag - så det her var ikke et rent elektronisk musik projekt. Dagene bestod dels af oplæg i forskellige aspekter i videoproduktion; produktionsmetoder, klipning, lydens indflydelse på opfattelsen af billederne og omvendt, æstetik m.m.; dels af gruppearbejde med vejledning fra lærerne.

Produktionerne havde 2 regler at følge
- hver gruppe skulle planlægge og udføre deres produktioner med udgangspunkt i en farve, som vi havde tildelt dem på forhånd, og
- produktionerne måtte max være ét minut lange.

Undervejs havde vi forstærket lærergruppen med video/visual produceren Lasse Andersen. Lasse har lavet musikvideo for Rumpistol, og visuals for bl.a.Trentemøller og Mew - han tog en pause fra turneen med Selvmord for at være med os, og dele ud af sin viden og kunnen - det var helt sikkert supersejt.

Resultaterne er gode - og de er her:











David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Arock
Medlem
Indlæg: 541
Sted: Aarhus

Indlæg af Arock »

Det er jo vildt godt hele vejen igennem. Er dog mest vild med udtryk og musik i sort og rød, men green formår nu på bedste vis at være tværfaglig og virkelig udnytte billedkunstnernes evner, men de er allesammen gode :) Fedt fedt fedt
[url=http://homesurgery.dk/Home_Surgery.html]Home Surgery[/url] er også på [url=http://homesurgery.bandcamp.com]bandcamp[/url], [url=http://www.facebook.com/pages/Home-Surgery/186430155898]facebook[/url] & [url=http://soundcloud.com/home-surgery]soundcloud[/url]
[url=https://www.facebook.com/allesvarene]Alle Svarene på facebook.[/url]

- Med venlig hilsen David.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Så har vi lige fået Bjørn Svin til at komme og være instruktør på Engelsholmstævnet til sommer ... sådan dér, da!

http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=26&t=28611
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Engelsholm Electronic 2010 undervejs:

http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=26&t=29025
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

De seneste 2 uger har budt på en buket af opgaver som eleverne kunne plukke af (lidt poesi er ikke af vejen i bloggen her). Valget stod imellem:
- min gode gamle Science opgave, hvor eleverne får 3 audio filer, der indeholder en mac system oplæsning af det periodiske system, læst op med hhv en mande-, kvinde- og hviske stemme. Disse skal så indgå i det færdige spor, sammen med de øvrige lyde man kan associere med begrebet "videnskab".
- En ny opgave, der går ud på at lægge nyt lydspor til denne video: Jeg havde til lejligheden downloadet videoen, fjernet lyden og speedet filmen op til 1 1/2 minuts varighed, hvilket giver et mere rytmisk udtryk i billederne. Så kunne man selv vælge om man ville lave lyd til den langsomme eller den hurtige udgave.
- Et selvstudie i Max/MSP; følg de indbyggede tutorials, og se hvor langt du kommer på 14 dage.

Der kom fine bud ind på produktionsopgaverne; Emils videnskabs nummer er sjovt på den humoristiske måde. Det er desværre ikke helt færdigt endnu, men hvis det bliver færdigt (og hvis bandbase får genåbnet sig) skal jeg få det uploadet.

Der kom også nogle ganske interessante bud ind på video soundtracket. Jeg kan jo i sagens ophavsretsmæssige natur ikke uploade noget af det, selvom jeg gerne ville. Jeg prøvede faktisk at finde en emailadresse på Blu, der står bag videoen, så jeg kunne spørge om lov, men det lykkedes ikke. Muligvis fordi han også er graffitiartist - så er det nok smartere at holde sig undercover. Hvis nogen kender ham eller har en kontakt, hører jeg gerne om det.

Max/MSP ... well, jeg har sjældent oplevet noget så flexibelt. Men jeg har også sjældent oplevet noget så nørdet.
Folk arbejdede på demo installationer, og startede ud med at følge de indbyggede tutorials fra en ende af ... gør man det, går der adskillige arbejdstimer før man hører den første lyd. Der var også nogle, der kastede sig over manualen; den er af typen, der indleder enhver beskrivelse af en feature med en gennemgang af den matematiske formel der ligger til grund for algoritmen som programmet benytter sig af i det aktuelle tilfælde - altså, der hvor andre manualer evt. ville have nøjedes med noget i retning af "dette modul laver delays" eller "dette modul forstærker signalet". Dem der nåede frem til at få noget rigtigt brugbart frem, var dem der gik over til Youtube tutorials relativt hurtigt. Det gjorde jeg også selv - for det skal siges, at jeg ikke selv kendte til den konkrete brug af Max/MSP på forhånd, men kun kendte til de muligheder det giver. Det er på programmet igen til efteråret, og til den tid må jeg vist have sat mig nok ind i det til at kunne give en sammenhængende intro selv.
Men mulighederne er fantastiske. Der blev lavet nogle ret vilde synths, og nogle live processerings effekter man ellers kun ville kunne drømme om. Mit eget svendestykke var en patch der looper 2 forskellige audiofiler, og bruger lydniveauet på den lyd der kommer ind i laptoppens indbyggede mic til at styre volumen på det ene audio loop, og afspilningshastigheden på det andet loop. Det har jeg simpelthen ikke den fjerneste anelse om, hvordan jeg skulle opnå i andre programmer.

Nu er vi startet på det næste projekt, der her henover påsken handler om at lave lydinstallationer. Gerne interaktive installationer, der reagerer på publikums tilstedeværelse. Her er det jo oplagt at bruge Max/MSP, så lærdommen fra de seneste 2 uger kommer omgående til sin ret. Det er jo rart, når det sker.

Det endelige resultat skal hænge sammen med nogle kunstinstallationer som eleverne på billedkunstlinien laver. Det hele tager sit æstetiske udgangspunkt dels i nogle dogmer for materialer og farver, som billedkunst eleverne har fået, og dels i novellen "Island of the Immortals" af Ursula le Guin (fra "Changing Planes": - stærkt anbefalelsesværdig læsning). Så der er nok at se til, og eleverne kører på med krum hals.

Det er fedt! Jeg glæder mig til at opleve resultaterne.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Og så er jeg blevet færdig med grovskitsen til efterårets undervisning. Hvis du vil se, hvad du kan opleve som elektronisk elev på Engelsholm Højskole i efteråret 2010, så klik dig ind her: http://engelsholm.dk/idd320.asp

Uddybende spørgsmål til programmet besvares gerne, både her og på pm.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

De to seneste uger lyder til at ha' været rigtig fede. Som udgangspunkt ville jeg nok selv til at starte med ha' valgt din "science" opgave, men kunne sgi os være fedt at stifte bekendtskab med maxmsp.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Så blev vi også kommercielle. Nogle af jer har evt. bemærket det oppe i højre hjørne; ellers gentager vi lige reklamen her:

Billede
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
renekim
Medlem
Indlæg: 286

Indlæg af renekim »

Ja, nemlig, nogle Højst interresante uger her på "slottet".
jeg har så rodet lidt frihånd med video. dog stadig i det konsept som david havde stukket ud, nemlig at lave musik til en video.
Mit projekt gik så lidt i den anden grøft, nemlig video til musik.
jeg inteviewede david fredag aften, i cirka 20 min om løst og fast ang festivallen.
jeg optog lyden på en zoom optager.
så fandt jeg et nummer, FASTSPEED som passede, syntes jeg i tempoet til den stemning jeg vile fremhæve ved festivallen og engelsholm
så var der ellers fri leg for mit vedkommende, det galte dog om at holde tungen lige i munden, så jeg fik de vigtige ting med.

Resultatet taler for sig selv.


som David skrev. Hvad skal man med et markedsførringsbudget , når man her rene kim
JEG blev meget stolt over det. NO SHIT David !!!

Men altså. Det her er rent faktisk et konge eksempel på en af de eccentiell ting ved højskole.

og det er sq der er PLADS til at lave noget andet end det skemalagte. sålænge man LAVER noget, og ikke lader sig følge med strømmen eller svømmer hen i sin egen navle.


Nå, just my 2 cents

/renekim
Mr. Rene Kim
[color=#FF0000][b]Protector of the F_R_E_E Spirit[/b][/color]
[color=#BF0040][b]Yearh !!![/b][/color]

Medlemsavatar
renekim
Medlem
Indlæg: 286

Indlæg af renekim »

Søndag , solen skinder på slottet, alt ånder fred og ro.
Stilheden bliver kun brudt af en stemme.
stemmen sider og snakke med sig selv.

f*ck det var fedt i går, jeg spilllede min R.. i laser.

Nåå personene sider og snakker i skype, han snakker ikke med sig selv.
Personene er rent faktisk MIG !!!! jeg spillede klokken kvalme (4.30) imorges til
Norberg Kalas på Pitstop i kolding.

For et par uger siden fik jeg en mail.
den var fra David.

Rene, jeg har snakket med østers fra norberg festivallen og ville høre om du og nogle af dine med højskole mennesker er interreseret i at spille til noget norberg festivallen holder.

jeg fik så fat i oscar og simon og vi var klar

Vi skulle spille som de første. oscars lagde ud , rigtig lækkert et nummer man ikke havde hørt før, med smukt. DA det nummer klingede var det tid til årets klassiker fra hans hånd af. nemlig DANSK UNDERVISNIng , det var elektronik lig i ansitgtet Folk syntes det var kool . ingen tvivl om det.
Bagefter var det simons tur
Der fik folk noget helt andet og mere "normalt"
lyder var lækker og han spillede mit ynglingsnummer, nemlig TÆSK!
det kørete rent faktik, Folk fik en god smagsprøve for forskelligheden af os på højskolen.

Grunden til jeg ikke lige spillede det var at jeg rent faktisk blev bokket som selvstændig musiker. så det vil jeg forklare i min egen blog.

Den næste uges tid er alle andre taget til Prag. så det bliver spændene hvad de har med hjem.


Kys LIVET !!!!

/Renekim
Mr. Rene Kim
[color=#FF0000][b]Protector of the F_R_E_E Spirit[/b][/color]
[color=#BF0040][b]Yearh !!![/b][/color]

Medlemsavatar
renekim
Medlem
Indlæg: 286

Indlæg af renekim »

Velkommen til Engelsholm Electronic.
'
ordene er David mondrups og var starten på denne weekend.

Løjerne blev startet af vuptikunst som forklarede meget dybedegående om hvordan deres musik bliver lavet.
Ganske interrasant at høre om hvordan man rent faktisk kan bruge en iphone eller en nitendo DS som instrument.
Det der var mest interrasant i min snævertsynethed var ders nordlead modula G2. ok, fair nok, abletaon er fedt men den er feder. en masse moduler man kan sætte sammen som legoklodser og forbinder med nogle "kabler"
Det hele foregår via et superfedt interface, direkte på ens computerskærm. ok Nuff said, sårn en dims vil jeg have.
Dette foregik i vores Riddersal, Nede i kælderen havde Allan og hans ven Chritian været igang hele ugen og lavet String-art. 2.5 Km garn er benyttet til projektet. Desuden har vi fået lavet en ny bar. så alt var klar.
Allan testede så de UVkanoner vi havde fået fat i til kælderen.
Pufffff , sagde det da den ene af dem opgav ævret. Pokkers, afsted til udlejningsfirmaet med den. vi fik sq noget andet i stedet for , som kompentation.
4 lamper til at lyse slottet op og 5 ny LED-Uv lamper.
Allen kom glad tilbage med disse ting. De blev sat til og festen kunne begynde i kælderen.
Jeg så ikke koncerterne i kælderen før Altmodish gik på.
Hvad laver den guitar dog her ? Tænkte jeg. men der var en mening med galskaben. De levere en rigtig fed koncert. Thumbs up herfra. Bagefter var det spejderrobot´s tur. Han havde i dagens anledning lånt "good Old trusty" af mig (min kontroller)
Han gik på og det var sq lækker lyt. ingen tvivl om det.
Som rosinen i pølseenden troppede Thomas op og leverede et dj sæt. Folk var ved at takke af. der skulle jo også være energi til idag.

Lige nu sidder jeg og slapper af. nyder stemningen her. for stedet emmer af "hey du laver elektronisk musik, lad os snakke om det" Altså Rigtig fedt.

her i aften komme Perler for Rumsvin tournen her og VÆLTER slottet. Det bliver stort. mere om det imorgen.


LEEEEEEV

/renekim
Mr. Rene Kim
[color=#FF0000][b]Protector of the F_R_E_E Spirit[/b][/color]
[color=#BF0040][b]Yearh !!![/b][/color]

Medlemsavatar
renekim
Medlem
Indlæg: 286

Indlæg af renekim »

Dagen efter. Lørdag. Hele dagen går med at rydde op og gøre klar.
Der er fuld krig i workshoppen. folk sidder og ser meget koncentrerede ud, der bliver loddet på livet løs. Det skal virke !!

jeg hygger mig bare, tager det med ro. det er der også plads til. det er superfedt. plads.

der sker jo ikke noget før i aften, tænker jeg,

Så ankommer Perler-for-rumsvin, touren til slottet.
ganske hyggeligt. Nej hvor er her bare dejligt udbryder en af dem.

de stille op og gør klar. Blandt andet bliver der slæbt en masse gamle stander-lamper ind, og der bliver sat gamle Glødepære i. Hvad skal det dog bruges til ?

Dagen starter med elevkoncerter.Det starter med Andres på flygel og jacob bonderup på bas. "Jeg troede da det var en elektronisk festival det her?" tænkte jeg.
det viste sig at alt beat og den slags blev varetaget af andreases bærbare. Meget lækkert måde at starte dagen på. lidt jazz, tilsat lidt elektronik. lige noget for mig.

Efter aftensmad var det tid til mig ( sagde hunden) nærmere betegnet flere elevkonserte. Denne gang i kælderen. Endnu engang var det andreas med nogle live instumenter og jazz inspireret. denne gang dog mere dansevenligt.
der var nogle stykker før mig, Jeg er dog ikke helt skarp på hvem, jeg var ved at gøre mig klar. De der spillede blev godt modtaget af publikum.
så gik jeg på. Efter mig, som var den sidst fra engelsholm. var det tid til Perler for rumsvin tourneren. Mofus lagde ud. Især et mikaelh Simpson remix var her værd at lægge mærke til. Han performede med en Launchepadde og sang, meget fedt. Derefter kom rumpistol. Idagsen anledning flanket af en cello og en violin. WAUWW. indrømmet. Jeg synes personligt at rumpistol kan være kedligt at lytte til. DOG IKKE LIVE. Det var en rigtig fed oplevele.
snakkede med ham senere, og det viste sig at han rent faktisk afviklede video selv. Deres videokvinde kunne ikke være med her. så de måtte klare .sig selv.
Fed dynamik i preformanc og video. rigtig fed integration.
Så kom DK´s ukronede technokonge. Bjørn svin, i de rigtige rammer. på et slot.
Han lagde ud med et nummer folk ikke havde hørt før. Da det var færdigt afslørrede han at det var lavet en times tid i forvejen. HER på stedet.
Så blev der ellers spillet op til dans. Det var deres Dj kenn Waerens og hans "lærling" lasse som gav den gas.
jeg stillede mig udenfor for at dels trække vejret og nyde en cigarret. Faldt i snak med nogle andre deltager i EE10 og vi blev enige om at DET her var sq stedet at være hvis man kunne lide / var udøvende i elektronisk musik.

klokken 5 takkede jeg af, der var stadig gang i dansegulvet og lasse og kenn var i fuld krig.

Dagen efter, Søndag, var stille og rolig. Folk spiset deres mokosst / morgenmad i fred og fodragelighed. DET havde været en weekend med tryk på.


/Renekim
Mr. Rene Kim
[color=#FF0000][b]Protector of the F_R_E_E Spirit[/b][/color]
[color=#BF0040][b]Yearh !!![/b][/color]

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Engelsholms elektronikere laver HØJ musik ...

http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=1&t=30444
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Lidt update, selv om det er sjældent der rigtig bliver tid til det ...

Der har været festival, og det var fedt. Der var ikke én koncert, jeg ville have undværet, selv om jeg som arrangør i virkeligheden havde for travlt til at få hørt en hel koncert igennem, indtil Bjørn Svin, der lukkede koncertdelen inden Kenn Waehrens tog over med et minimal techno set på flere timer end en gammel mand som jeg havde overskud til at blive oppe til, selv om det var alt for fedt. Vuptikunst; dybt fascinerende leg med maskiner. Who Is Mixing This Anyway; så fedt, når gamle elever vender tilbage og bare har fortsat den gode kurs som jeg kendte dem for - eksperimenterende electronica der i den grad gav mening, midt i al sin mangel på velkendt puls og struktur. At få det til at lykkes er noget af en bedrift. Den med gamle elever der fortsætter de gode takter var der også masser af i Akiri og Altmodisch, der har min gamle Vestbirk elev Mathias Lyhne på programmering og laptop som fællesnævner. Det var umådeligt svært ikke at blive i godt humør af deres koncerter.
Og så var der jo lige lørdagen, hvor der dels var den store loddeworkshop med Arduino boards og programmering, dels turné afslutningen for Perler for Rumsvin touren, med Bjørn Svin, Rumpistol m. strygere og standerlampe lysshow, Mofus der sang sine indie-elektro sange mens han styrede visuals og laptop, og endelig afterparty hvor Kenn Waehrens i selskab med sin lærling fyrede den af til klokken 5 om morgenen. Det er meget længe siden jeg sidst har været til så fed en koncert.

BilledeBilledeBilledeBilledeBillede
Billederne er taget af Jan Holm. Mange flere billeder findes her: http://engelsholm.dk/idd323.asp
Selv om det var den bedst besøgte af de 3 festivaler vi har holdt indtil nu, så er det ikke løgn hvis man påstår, at vores største udfordring er at få nogle flere herud til slottet og opleve stemningen selv. Så markedsføring bliver nok det næste fokuspunkt, når vi går i gang med at planlægge 2011 udgaven. Men tak til dem af jer der kom.

Så har der været stafet. 2 uger, hvor man producerer en del af et nummer, hvorefter man giver nummeret videre til sidemanden, der så producerer den næste del. Der er flere udfordringer i opgaven; dels er det en udfordring at få numrene til at bevare en kvalitet når de er ved at være henne ved nr. 4 eller 5 der skal arbejde på dem. Dels kræver opgaven en del disciplin med hensyn til at få produceret sin del færdig, så den næste i rækken kan komme videre. Udfordringerne til trods endte vi op med 8 nye numre der spænder fra "vældig interessant" til "rigtig fedt". De vil blive uploadet til Bandbasserne snarest muligt. Stay tuned.
Projektet afsluttedes med at vi spillede på gågaden i Vejle til Street Lounge arrangementet: http://www.facebook.com/?ref=logo#!/eve ... 005&ref=ts. Det faldt sammen med 3.G'ernes næstsidste skoledag, hvor det åbenbart er blevet tradition siden jeg gik i gymnasiet, at man skal holde sig vågen hele natten; så der var fint fremmøde til en gadefest. Og så viste det sig, mine bange anelser til trods, at halv- og helabstrakt electronica appellerer til både gymnasieelever, husfædre og -mødre, og gadens hjemløse. Det gav enkelte absurde og smukke øjeblikke, der vil blive stående på min nethinde længe endnu.

Nu kigger vi frem mod den næste Festival. På fredag starter Jelling Festivalen, med 25.000 besøgende efterhånden Danmarks 3. største efter Roskilde og Skanderborg, og vi spiller på vores egen scene, i det område der hedder Oasen. Det ligger midt i mellem campen og festivalpladsen, og sådan at man næsten er tvunget til at passere os hvis man vil fra det ene område til det andet - så vi forventer en del publikum. Vi deler scenen med bl.a. Brandbjerg højskole, og internt skal vi også dele med deltagerne i den workshop der starter her på skolen på tirsdag, hvor Tue West, Per Vig, Kasper Worm og Tobias Trier hjælper 12 elever igennem et sangskrivningsforløb. Men aftenerne tilhører de elektroniske musikere...

Derudover har vi netop fået fornemt besøg af sangskrivere der skal give koncert på skolen i morgen aften: Tobias Stenkjær, Hanne Sørvaag, Erik Norvald Røe og Chris Barron. Chris hvem? Barron, forsanger og sangskriver i Spin Doctors. En superfed fyr som jeg lige har nået at snakke lidt med, og som, som alle andre, er helt vild med skolens særlige atmosfære af kreativitet, renæssanceslot med voldgrav og smuk natur. Og så er han, på nær Elton John der er hovednavn på Jelling, tilfældigvis den optrædende her i regionen i år der har solgt flest plader overhovedet. Han optræder så her ...

Det er spændende uger på slottet.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Og så er der jo lige nyheden der skal få de sidste af jer til at få buksebagen op af lænestolen og komme afsted på højskole til efteråret.

Efterårets studietur er ved at være planlagt, og det er besluttet at den i år går til:

New York!

Billede

Læs mere her: http://engelsholm.dk/idn365.asp
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Nu nærmer forårets ophold sig sin afslutning. Om knap 2 uger, lørdag 26/6, tager de nuværende elever hjem, og den tanke er jo altid trist. Men inden da har vi udstilling og koncerter i den kommende weekend. Her er presseblurb/invitation - I er alle særdeles velkomne til at komme og høre og se, hvad man kan bruge et halvt år på højskole til:

Billede

Udstilling og koncerter på Engelsholm

Der er lagt op til hygge og oplevelser for hele familien, når Engelsholm Højskole lørdag d. 19., kl.10-17 og søndag d. 20. juni Kl.12.-16 inviterer til åbent hus og afslutningsudstilling. Her kan gæsterne nyde både udstillinger, koncerter, glaspustning, rundvisning/introduktion til skolen og en kop kaffe.

De sidste uger har eleverne på Engelsholm Højskole knoklet dag og nat for at blive færdige til årets store begivenhed: afslutningsudstillingen. Her præsenterer malere, glaskunstnere, smykkedesignere, keramikere, sangskrivere og elektroniske musikere deres værker og produktioner. Resultatet er overvældende, og der er god mulighed for at erhverve sig et originalt stykke kunst.

”I tre uger har eleverne gennemgået et projektforløb med fokus på processen fra inspiration, idé, konceptudvikling til det færdige produkt,” fortæller forstander Poul-Henrik Jensen. ”De har arbejdet fokuseret og målrettet med idéerne og har modtaget individuel vejledning undervejs, og disse intense uger er utrolig vigtige for elevernes kunstneriske udvikling, ” fortsætter han. ”Det er her, de for alvor får fundet deres eget, personlige udtryk”.

Engelsholm Højskole fokuserer på kunst, kunsthåndværk og musik, og undervisningen bygger på, at eleverne udfolder sig kreativt og skaber deres egne værker.
Interesserede kan høre mere om slottets historie, skolen og næste års undervisning, når forstander Poul-Henrik Jensen viser rundt både lørdag og søndag.

Der er koncert med skolens to musiklinier, elektronisk musik og sangskrivning.
Der vil være åbent i glaspusterværkstedet, så alle kan opleve, hvordan det glødende glas forvandles til vaser og skåle. Man kan også få lov at prøve at puste glas og derved få et indtryk af glaspustningens svære kunst.

Endelig vil der være mulighed for at købe kaffe, te, kage, øl og vand.

Fri entré

-------------------

Her er FB invitationen, hvis du har lyst til at prale overfor omverden med at du kommer: http://www.facebook.com/home.php?#!/eve ... 818&ref=ts. Vi ses.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

I har muligvis bemærket vores nye banner her på siden, men just in case, så er den her. Fokus på studieturen til USA i uge 40, og på den nylancerede internationale sangskriverlinje.

Billede

Vores projekter og planer for tiden er så meget større end de tidligere har været, at vore lokale samarbejdspartnere har svært ved at tro på det. Vi har f.eks. oplevet at vores koncert med Chris Barron (forsanger og sangskriver i Spin Doctors) ikke kom i den lokale presse, da journalisterne vist havde lidt svært ved at tro at det faktisk passede at en kunstner med 10 mio solgte albums skulle spille live på den lokale højskole.

Men i samme åndedrag, så er der lagt op til gode besøg i efteråret. Torben Ulrich og Franz Beckerlee er de to navne jeg lige kan huske - et fuldt program kommer op inden længe.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
de Haan
Medlem
Indlæg: 1448
Sted: København

Indlæg af de Haan »

hov
Senest rettet af de Haan man 14. jun 2010 22:54, rettet i alt 2 gange.

Medlemsavatar
Furland
Forum Donator
Indlæg: 1167
Sted: Far, far away hinsidan

Indlæg af Furland »

Det var egentligt lidt sjovt at køre lige forbi "jer" på Engelsholm idag. Vi var på vej til Billund og de dertil hørende tourist etablisementer med hele den lille familie samt et svensk vennepar. Genkendte pludseligt området og så skiltet! :-9 desværre kører vi hjem til Sverige igen Fredag, ville ellers gerne have stoppet ind og set hvad folk har formået, men held og lykke til dem alle specielt de elektroniske musikere!
Til min egen store ærgelse er det heller ikke muligt for mig at deltage i sommer kurset med Bjørn Svin da jeg simpelt hen ikke kan komme fri fra fire arbejdsdage... så det her må være det nærmeste jeg kommer id en her omgang!
:sweden:

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Lige en kommentar til festivalen:

Jeg var faktisk ærlig talt ikke bevist om at den fandt sted. Jeg ved godt at i holder diverse arrangementer fra tid til anden, men at det nogen gange er åbent for offentligheden var jeg egentlig ikke 100% klar over (men jeg er heller ikke altid helt opmærksom).
Så ja, der skal da reklameres noget mere. Det lød til det var et rigtig fedt arrangement, et jeg rigtig godt ville støtte op om næste gang.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Kom du ikke ind på drømmestudiet? Surt, men alt er ikke slut - der er stadig plads på Engelsholm Højskole.
Billedkunst, Sangskrivning, Keramik, Glas, Elektronisk Musik, Smykker
http://engelsholm.dk/idn419.asp
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Her et billede fra min baggård her i formiddags:

Billede

En af udgifterne på et sted som det elektroniske musikværksted på Engelsholm, er kabler. Det skal ligge mig fjernt at anklage nogen for noget, men et faktum er, at hver gang et ophold er slut, mangler der kabler i massevis. I særdeleshed USB kabler, minijack omformere til både jack og phono, og hovedtelefon omformere. Det er nok bare fordi, at så mange af eleverne også selv ejer denne type kabler og stik, og når man så går og pakker sit værelse ned hen mod slutningen af opholdet, så kan man jo blive i tvivl om hvor mange stik man lige havde med, eller om det der ligger på bordet nu er éns eget eller skolens, eller ... det forstår jeg udmærket. Men nu har jeg købt en ordentlig røvfuld nye kabler og stik, og for at hjælpe til med at kende forskel på mit og dit, har jeg sørget for at skamfere de nyindkøbte sager med en dåse spraymaling - på billedet man ser hvordan. I morgen, når jeg tager ud på skolen, regner jeg med at give skolens resterende kabler og svindende beholdning af høretelefoner samme behandling. Der er mere maling endnu. Og som sagt, jeg forstår at man kan komme til at tage fejl .. men det er da ærgerligt at tænke på, at for de penge jeg har brugt i går på kabler og stik, kunne vi have købt en ny Akai controller eller et par MIDI keyboards ...

Senere i morgen ankommer de nye elever - 58 personer ved seneste optælling, herunder 16 elektroniske musikere. Det bliver sgu stort! Og så er der også flere nyheder i vente, men det får lige lov til at vente et par dage ...

Stay tuned.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

david mondrup skrev:Og så er der også flere nyheder i vente, men det får lige lov til at vente et par dage ...
Det kommer så her: http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=17&t=32978
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Fruity Loops Studio ... der er en del der bruger programmet, men heldigvis er de fleste FL brugere der kommer til Engelsholm allerede godt hjemme i programmet, så jeg kan nøjes med at koncentrere mig om musikken sammen med dem.

Men nu har jeg fået en FL Studio bruger på holdet, der er fuldstændig begynder, hvilket gør at jeg er nødt til at lære programmet at kende - så det gør vi så sammen. Det er godt nok noget baglæns i arbejdsgangen når man er vant til andre sequencere, der ellers er nogenlunde enige om terminologien. Bare sådan noget som at kalde arrange vinduet for "Playlist" ... eller at man skal assigne de forskellige lydkilder til forskellige kanal numre før man kan få lov at processere dem individuelt - det tog os godt nok lige noget tid at finde ud af. Og så er det på nogle måder en pattern sequencer, men kan alligevel også bruges på noget der minder om en mere traditionel DAW måde. Man bliver simpelthen så klog af at være lærer.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Nyt svar