Engelsholm Højskole/Elektronisk Musik

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
Arock
Medlem
Indlæg: 541
Sted: Aarhus

Re: Engelsholm Højskole/Elektronisk Musik

Indlæg af Arock »

Yeah, vi sidder i din baghave :)

Glæder mig sku til at prøve kræfter med en KORG M1, den har jeg sku ikke haft fingrene i før...

Der er noget wazy electro på opsamlingen, giv det et lyt, jeg har lavet Jonathan Livingstone Havmåge...
[url=http://homesurgery.dk/Home_Surgery.html]Home Surgery[/url] er også på [url=http://homesurgery.bandcamp.com]bandcamp[/url], [url=http://www.facebook.com/pages/Home-Surgery/186430155898]facebook[/url] & [url=http://soundcloud.com/home-surgery]soundcloud[/url]
[url=https://www.facebook.com/allesvarene]Alle Svarene på facebook.[/url]

- Med venlig hilsen David.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Geek week(s) er overstået. To uger med den værst tænkelige samling af gennemgang af nørdede ting; der var folk i elevflokken som nok mere fik tingene som en genopfriskning end tilførsel af egentlig ny viden (for nu lige at foregribe at David Arock om lidt kunne komme ind og sige "så nørdet var det da heller ikke"), og så er der andre for hvem de forskellige knapper på en compressor, forskellen på EQ separering og sidechain comp for at rydde op i et mix, og information om den egentlige betydning af ordene "samplerate", "bitdybde" og "subtraktiv syntese" var helt nyt, og måske også lidt overvældende når man skal det hele igennem på 14 dage. Jeg overvejer selvfølgelig konstant formen på mine undervisningsforløb, og det er muligt, jeg fremover vil sprede den her viden lidt mere ud. Men det er jo også vigtigt at få redskaberne til mix og mastering hurtigt i forløbet, så man kan komme i gang med at øve sig ... den er lidt svær. Hvis der er nogle der har gode input på det, så sig endelig til.

De to moduler vi har haft på dette efterår indtil nu - reallyd/alternative lydkilder og geek week - er gamle travere i Mondrup bogen. I morgen starter næste modul, og det er helt, helt nyt for mig. Vi går sammen med skolens billedkunstnere, og laver video i en uge. Ingen af skolens sædvanlige billedlærere følte sig teknisk klædt på til den opgave, så vi har hyret hjælp udefra. I den næste uge har vi besøg af visual og video kunstner Rune Brink - han er sandsynligvis ved at ankomme til slottet mens dette skrives.

Rune er en old hand i video verdenen, der har stået for mange seje ting; her er et par smagsprøver:



MTV logo:

Den 11. Time intro:

Rune og jeg har mailet frem og tilbage, snakket om hvordan vi skulle gribe det an, formuleret opgave, snakket teknik, jeg har etableret nyt headquarter på selve slottet så alle arbejder fra det samme sted, og vi er formelt forberedt i høved og rov - og alligevel føles det som at kaste sig ud på det dybe uden svømmevinger (og jeg er altså ikke særlig god til at svømme ... ). Det kan kun blive spændende. Jeg glæder mig.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Gad sgu godt lige ha' råd til et forløb på engelsholm. I har godt nok mange fede aktiviteter :)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

En uges videoprojekt er overstået, og resultatet er 5 fede videoer. Meget forskellige videoer, men faktisk federe end jeg havde turdet håbe på, når nu det at lave video er så nyt for os, og vi derfor nok nemt kunne være kommet til at falde i en masse begynderfælder. Jeg synes vi har undgået de fleste, og det kan vi helt sikkert takke Rune Brink for. Han var en fabelagtig hjælp, og samtidig meget nede på jorden og i øjenhøjde med eleverne - så det er ikke sidste gang han er der, hvis man spørger mig.
Det er en absolut premiere for os, men det bør ikke være sidste gang Engelsholm laver video. På længere sigt kunne det være fedt at have en hel linie med videoproduktion som overskrift, så man kan gå i dybden med de enkelte teknikker - men det er nu en lidt intern diskussion, der dog kan være interessant alligevel, da den måske kan munde ud i endnu mere video for kommende elever; f.eks. dig.

Vores opgave, i al sin enkelhed, gik ud på at lave en videoproduktion med både lyd og billeder komponeret/produceret af eleverne. Arbejdet foregik i grupper, med repræsentation fra både den elektroniske musiklinje og billedkunstlinjen i hver gruppe. Grupperne fik så besked på at inkludere både lofi og hifi elementer i både lyd og billedsiden. Derudover fik de hver et ord, til at starte inspirationen. De enkelte start-ord er meget tydelige i nogle af produktionerne, mens andre af grupperne i deres planlægningssnak hurtigt kom så langt ud af tangenten at selve ordet forsvandt i tågerne. De 5 ord er: Mekanik - Solskin - Skarp - Snavs - Kontrast. Så kan I jo selv se, om I kan finde ud af hvilket ord der passer til hvilken video:











Filmene udkom i går, fredag - og der er ikke noget som en god premiere, når man har arbejdet hårdt og er stolt af resultatet. Godt skuldret!

Men alt det er jo fjern fortid her i dag. Hele dagen er gået med at sidde i bus, og ved 16.30 tiden ankom alle skolens elever til Berlin, i selskab med mig. Susanne, vores keramik lærer, støder til i morgen. Vi skal se på kunst, musik og historie, både over og under jorden, i en uges tid. Lige nu er jeg ved at lægge an til at sove - de fleste af eleverne er afleveret i baren på Tacheles, men er forhåbentlig friske til den historiske rundvisning i Berlin centrum i morgen formiddag. Mere senere - godnat.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Furland
Forum Donator
Indlæg: 1167
Sted: Far, far away hinsidan

Indlæg af Furland »

Stop motion er altid fedt! :-) Rigtigt gode resultater og det var en fornøjelse at se dem alle. Min favorit er absolt Sunshine!
:sweden:

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Tak for ros, Thomas. Vi glæder os til dit besøg senere på året.
Uncite skrev:Gad sgu godt lige ha' råd til et forløb på engelsholm. I har godt nok mange fede aktiviteter :)
Du kommer bare ;)
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Det er onsdag, vi sidder i Berlin, og i aften er der minimal techno aften på Baxpax m. Rene Kim og Allan fra holdet v. roret. Jep, drengene har været fremme i skoene, og scoret et spillejob i baren på det hostel hvor vi bor. Det kan kun blive en god aften. :-D :-D :-D
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

- og skulle du tilfældigvis også være i nabolaget, så er det på Baxpax Downtown på Ziegelstrasse, sidegade til Friedrichstrasse og kun et olympisk kuglestøds afstand fra Tacheles. Kom frisk kl. 22, og tag dine venner med.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

david mondrup skrev:Det er onsdag, vi sidder i Berlin, og i aften er der minimal techno aften på Baxpax m. Rene Kim og Allan fra holdet v. roret. Jep, drengene har været fremme i skoene, og scoret et spillejob i baren på det hostel hvor vi bor. Det kan kun blive en god aften. :-D :-D :-D
Orh, fedt gjort da! :)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Fra Berlin: I går var det K dag. K for Kultur. K for (k)Ons(t)dag. (OK, måske lidt rigeligt ord kunstneri der, men det er i en god mening...)

Fra starten af: Morgenen, formiddagen og det første af eftermiddagen gik på Hamburger Bahnhof, det ypperste museum for helt moderne kunst. Derude, hvor der stort set ingen malerier er, men masser af installationer. F.eks. en vildt muterende 40 meter lang have skulptur, adskillige videoinstallationer, og også en del "klassiske" moderne kunstværker som f.eks. nogle Andy Warhol værker og nogle Duchamp genstande. Jeg kender langt fra alle museer, men ud fra min begrænsede viden er det her helt sikkert det fedeste museum i verden. Punktum. Jeg kunne have brugt meget mere tid der…

Senere, først på aftenen, stod det i den klassiske musiks tegn. Vi var nogle stykker der havde booket billet til en koncert med Berliner Staatskapelle i Berliner Philharmonie koncertsalen, med Daniel Barenboim som dirigent og Gideon Kremer som solist til Sjostakovitj' 2. violin koncert, efterfulgt af hans 13. symfoni, Babij Jar, med bassolist (sanger), et kor bestående af udelukkende basser, og det udvidede moderne orkester med slagtøj, harper og klaverer. Babij Jar tager udgangspunkt i en digtsamling om en massakre på over 30.000 jøder i Ukraine under ww2. Det var tung og dyster musik, og vi var bestemt ikke kommet for at more os. Men det var stort på en rigtig fed måde, og Barenboim er en vaskeægte verdensstjerne.

Straks videre til en helt anden og mere moderne musikoplevelse, nemlig Rene Kim og Dj Shalal (aka Allan) live i Berlin på Baxpax Downtown, vores hostel. Fed, fed aften med fest og gang i den. Desværre kom vi, der havde været til klassisk koncert, for sent tilbage til Rene's sæt, men alle talte rigtig godt om det, og René sidder her ved siden af og er usædvanligt tilfreds med at have leveret et godt sæt live i Berlin. Ligesom både Allan og hans lærling for en aften, Niels, leverede en regulær fest. Det er rigtig fedt at kunne få Engelsholm sat bare en lille smule på det europæiske kort, som leverandør af original kreativitet..

Så er det torsdag i dag, vi har fri til individuel shopping/museumsbesøg/whatever, og vi sidder enkelte stykker her i baren på Baxpax og nørder net og kigger ud på heldagsregnen. Det er vores sidste dag, så forhåbentlig klarer det lidt op inden vi tager op i kuppelen på Reichstag i aften og siger et ordentligt farvel med udsigt over byen.

Til senere ...
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
renekim
Medlem
Indlæg: 286

Indlæg af renekim »

Ok.

Det er Lørdag. Morgenmaden er veloverstået
Portishead køre på itunes (igen igen igen) og oplevelserne fra Berlin er ved at bundfældes.
Wauuuuuuuw en tur !!!!
og hvor skal man dog starte.?
Meget , Rigtig meget er Blevet oplevet.
En ting der dog er sprunget mig i øjet er .: Det er OK at være kreativ dernede, Det drejer sig ikke om at tjene penge , det gælder om at udtrykke sig

Denne historie forsættes på Engelholms Blog på "fjæsbog" for den kommer ikke KUN til at være en Hyldest til Elektronik og lydteknik !!


http://www.facebook.com/topic.php?topic ... #post43252
Mr. Rene Kim
[color=#FF0000][b]Protector of the F_R_E_E Spirit[/b][/color]
[color=#BF0040][b]Yearh !!![/b][/color]

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Tid til en update:

Efter vi kom hjem fra Berlin startede 2 uger med fællesprojekter på tværs af alle højskolens linier. Der blev sammensat grupper på tværs af Smykker, Billedkunst, Glas & Elektronisk Musik, grupper der skulle gå sammen om at være kreative og opfinde nye fælles udtryk. Vi startede op med et opvarmningsprojekt, hvor de forskellige grupper skulle lave en præsentation af de indtryk, de havde indsamlet fra Berlin - i form af lyde, fotos, skitser, ord ...
Dernæst lukkede vi op for vores fælles Remix Projekt. Igen et gruppearbejde der ledte hen mod vores Remix udstilling og Åbent hus i forrige weekend. Her handlede det om at præsentere udstillinger/lyd/installationer i skolens forskellige rum, med det fælles tema at tage noget fra fortiden og omdanne det til et personligt udtryk. Det, vi i musikalsk tradition kalder "Remix2, mens de visuelle kunstnere kalder det "Modifikation".

Det at lave store fælles projekter hvor man ikke nødvendigvis kender formen på det endelige produkt, og hvor man bliver revet væk fra sin vante trygge ramme, var en spændende udfordring for mange af eleverne. Der har været nogle elever der har givet udtryk for, at de savnede deres sædvanlige måde at arbejde på, og det selv at være herre over deres egen proces og at få fyldt læring på i traditionel forstand. Men højskole, som så meget andet undervisning, handler efter min mening om at lære eleverne både det de ved, de mangler at kunne, og også det de ikke på forhånd ved at de har brug for.

Der kom nogle rigtig gode rum installationer ud af det, og det kom til at inkludere nogle rigtig gode værker. Det var i alt væsentligt også meget anderledes end de udstillinger skolen har haft før, hvilket selvfølgelig også gav nogle meget forskellige reaktioner fra vores publikum, alt efter hvor meget de var indstillede på at opleve noget nyt. Sundt og lærerigt for både eleverne og ikke mindst bemeldte publikum, og værd at gentage. Jeg vil forsøge at få lagt billeder og lyd fra begivenheden ud i løbet af den kommende uge, og skal så nok få linket til dem herfra.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Nu er vi så gået videre til det næste tema, hvor vi er tilbage på vores liniefag, rendyrket elektronisk musik. Emnet er live performance. Jeg har opstillet en linie for hvor "live" man kan lave en elektronisk koncert.
- Den ene ekstrem er den, hvor man har produceret nummeret på forhånd, afspiller det over PAet, og folder armene og smiler (en variant er at man roder lidt med en ikke tilsluttet controller imens, eller tegner en tegning i MS paint, så det ser ud som om man laver noget der kunne have noget med musikken at gøre). Playback.
- Den anden ekstrem: al lyd der afspilles programmeres/optages/processeres direkte på scenen under koncerten. Her består forberedelsen så i at have planlagt hvad man vil gøre, men man er nødt til at være åben overfor at ting kan gå anderledes end forventet, hvilket selvfølgelig vil farve ens performance.

Opgaven er at komme så langt mod den anden ekstrem som vi kan, og slutproduktet er på fredag, hvor vi får besøg af folk/electronica bandet Valravn. Her vil eleverne spille før og/eller efter Valravns koncert, alt efter hvad vi lige bliver enige om. Det bliver spændende - jeg glæder mig meget til at opleve det.

Som ekstra inspiration her i live forløbet, havde Thomas Furland lovet at kigge forbi og lave sin APC40/Ableton Live demo, berømmet fra Aage i København for nogle uger siden. Det var en torsdag eftermiddag med masser af inputs, masser at tænke over, og meget inspirerende for både mine elever og mig. Der blev slynget om sig med både dummy clips og effect racks, så der var stof til uddybning hele dagen derpå. Samtidig måtte vi jo også lige omkring hvordan man kunne gøre nogle tilsvarende ting i f.eks. logic eller cubase, hvor det selvfølgelig også er muligt at lave parallelle effekter og regioner med udelukkende automatisering, omend ikke nødvendigvis lige så intuitivt som i Live, der må siges at være bygget til opgaven. Det kræver muligvis en yderligere uddybning senere.

Den nærmeste uge kommer til at gå med at øve og finpudse live performances ... kom og vær med ved koncerten på fredag!
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Nå ja, og så lige den ultrahurtige stemningsrapport fra i går; skolen har besøg af gamle elever, der holder gensynsweekend. Det er altid hyggeligt, og derudover godt på den måde, at nogle af dem jo bliver ved med at dygtiggøre sig efter vi har sluppet dem - så der blev også tid til lidt forberedende møde forud for Engelsholm Electronic næste år. Det bliver vildt og lidt flippet.
En overvejende del af de elektroniske elever er så vilde med at rejse, med Shpongle, eller med begge dele, at de har valgt at tage til Shpongle release koncert i London. Jeg venter dem dog hjemme igen mandag morgen.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
renekim
Medlem
Indlæg: 286

Indlæg af renekim »

live-preformenc i berlin.


Medlemsavatar
Furland
Forum Donator
Indlæg: 1167
Sted: Far, far away hinsidan

Indlæg af Furland »

Det er simelthen godkendt det dér Rene. :-) Iøvrigt til dem af jer fra Engelsholm som læser det her, så tak for et par hyggelige timer hvor jeg håber i ikke var helt tabt i begreberne ;-)
:sweden:

Medlemsavatar
renekim
Medlem
Indlæg: 286

Indlæg af renekim »

....da de første kataloger satte hyggen igang....

Yeps. Det er snart jul og enden på et fantastisk efterår her på Engelsholm.

vi har haft besøg af en masse. En fed ting , lige fra det nørdede dydbdegående-med-nørdbriller-på til Lad os få nogle 4/4 til gulvet.

Thomas furland var har og give en visning og et fodrag omkring abelton og en APC40 controller.
Kenneth A her fra forumet (arggghh, kan sq ikke lige nu huske dit efternavn :D ) var her og demonstrer sampler og fortælle lidt mere omkring hvad det egentligt var for en størelse.
vi har knoklet på tværs af linjerne og arbejdet med udtryk som det vigtige. !!
Lige pt bliver der arbejdet Intenst med ens soloprojekt. ganske fedt.

Kort Sagt .: Et fedt efterår her i det jydske, på et slot. ikke dårligt.

David mondrup er desværrer syg for tiden så vi klarer os så godt vi nu kan (GOD BEDRING og KOM TILBAGE DAVID!!!!)

jeg har lige meldt mig til foråret her.
At sidde i 3390 hundested og visne eller være her og blomstre. det er ikke et særligt svært valg, er det vel ?


/ReneKim . Fremtiden er lang og lys !!!
Mr. Rene Kim
[color=#FF0000][b]Protector of the F_R_E_E Spirit[/b][/color]
[color=#BF0040][b]Yearh !!![/b][/color]

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Alt for lidt tid til at skrive ... her en hurtig update på det der er aktuelt her og nu:

- Vinterudstillingen!!!!!! Kom og besøg os, hør de her fabelagtigt dygtige mennesker i levende live, og se det kunst der iøvrigt produceres her på stedet. Det bliver helt vildt: http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=26&t=25921

- Efterhånden som vi nærmer os afslutningen, er der også flere og flere projekter der år det sidste touch og bliver afsluttet. Her er en video der har hvilet lidt siden vi kom hjem fra Berlin, men nu er blevet færdig. Det handler om at lægge sine indtryk lag på lag i både billede og lyd. Billedkunst siden er lavet ved at filme tilblivelsen af det meget stærkt Berlin inspirerede maleri, og speede de 5 timers optagelse op så det kommer til at passe (og så er der vist også sket lidt fix-faxerier undervejs som jeg ikke helt kan gennemskue). Det er Katrine, Monika fra Ungarn, og Kasper der er udlånt fra det elektroniske hold, der maler. Lydsiden gør maximalt brug af Ableton Live's looper plugin, som det kan ses når Morten og Aldis fra Letland slipper instrumenterne der på magisk vis bliver ved med at spille. Det er blevet superfedt.

David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Det kan da forøvrigt være, den her også har interesse her inde: http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=16&t=25922
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Hvis du går og drømmer om et 2010 forår på Elektronisk Musik på Engelsholm Højskole, så er det ved at være tid. Tre pladser tilbage for nærværende, og den ene bliver sikkert snuppet af ham, jeg viste rundt i dag. Der bliver tale om et hold med en del danskere, en ungarer, en lette og en estlænding (eller hvad de nu hedder .. ester? njaaa). Du kan se hvad vi skal laver her: elektronisk musik på Engelsholm, foråret 2010.

Tilmelding og øvrige oplysninger på www.engelsholm.dk. Ses vi?
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Tid at sige tak for i år til de mange elever og gæster der kiggede forbi elektronisk musik på Engelsholm Højskole. Holdene bliver generelt bare bedre og bedre i disse år, og det kan bevidnes på opsamlingen for efterårets elever:

Billede
Efterår 2009

Ved sidste optælling jeg hørte, lige inden jeg tog på juleferie, var der 2 (to) ledige pladser på det elektroniske hold til foråret 2010. Heraf var den ene plads ved at blive taget, så det skulle såmænd ikke undre mig om jeg kommer på arbejde til et fyldt hold på 15 elever d. 17/1. Kristoffer, Henrik, Rene ... er der flere her inde fra der er med?

Og så kan man jo altid lige glæde sig over sangskriverliniens nyeste succes:
http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=16&t=26324
Det kan da næsten kun blive fedt!

Vi ses - god jul og godt nytår.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
henrik_f
Medlem
Indlæg: 14
Sted: Frederiksberg

Indlæg af henrik_f »

Tak til alle på forårsholdet for mine fire uger hos jer. Det var stort og et super kick fremad. Jeg er gået videre på laptop producerlinien her i kbh. Det tegner godt, men jeg savner jer også lidt. Som lovet er her billeder fra vores koncert forrige fredag:

følg mig

Spred linket, mange har spurgt. Jeg lader dem ligge et par uger. Eller kan evt lægge dem på Engelsholm flickr sitet, hvis jeg får en PM om login info.

For jer andre, der ligesom mig har læst over skulderen på denne blog og overvejet om elektronisk musik på Engelsholm er noget, kan jeg kun sige: DET er det. Cool mennesker, good vibes, fantastiske smukke rammer, en god lærer :-)

ses
[url=http://www.myspace.com/frisner]myspace.com/frisner[/url]

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Selv tak til Henrik, og også til Jan, der også har nået både at ankomme og afrejse igen før jeg fik taget mig sammen til at skrive lidt videre her. Den tid, den tid ....

Anyhow - vi er rigtig godt i gang, og har allerede nu gennemført adskillige emner:
- Alternative Lydkilder
- Live performance
- Mix basics
- Videouge
- Og i disse uger arbejder vi med syntese.

Det kræver givetvis lige et par poster mere:
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Vi har lavet vores første album, som man kan se mere om (og høre) her.

Temaet er det for mine elever nok så velkendte Alternative Lydkilder. Det inkluderer i min version optagelser af alle ikke-instrumentale lyde, samt lyde genereret ved at åbne ikke-audio filer i en audio editor. Dertil kommer, at den trend der startede på sidste hold med at lave instrumenter ud af de tit meget støjende grundlyde ved at smide dem i en sampler og loope 1-2 wavecycles, for derved at give lyden en pitch, også optræder her. Og så skal det da nævnes, at der også er nogle stykker der har snydt, og brugt instrumenter alligevel -- det er for så vidt i orden, så længe man gør det ud fra en stillingtagen til det oprindelige dogme, nermlig at bruge alternative lydkilder.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Andet emne her i foråret var live performance. Det var et emne jeg prøvede af for første gang sidste efterår med en vis succes, så det var værd at forsøge igen. Det handler meget simpelt om, at lave en live performance der flytter sig så langt væk som muligt fra at stille sig op på scenen, trykke "play", og smile mens ens forudproducerede track bliver afspillet. Det ultimative mål for disse uger vil være at nå dertil hvor man kan producere, optage og behandle al lyd live på scenen, og stadigvæk få en meningsfuld performance ud af det.
Helt så langt var der ikke nogle der nåede i denne omgang, omend chancen kommer igen. Ved den afsluttende koncert for skolens øvrige elever blev der spillet meget god live musik, og vi fik demonstreret de instrumenter, som vi havde brugt ugerne på at programmere vores computere og sequencere om til at være.

Og når jeg siger "vi", skal det forstås bogstaveligt. For jeg må erkende, at selv om jeg nu har undervist i Live Performance på den ene eller den anden måde en del gange, så havde jeg stadig til gode rent faktisk at have prøvet at stå på scenen og afvikle min egen produktion selv - jeg har simpelthen ikke optrådt med en computer før. Så denne gang var det på tide at smage min egen medicin; sideløbende med elevernes eget arbejde og min vejledning deraf, fik jeg også selv lavet et sæt til Ableton Live, og øvet at fremføre det, med det resultat at jeg fik min debut som Live Electronic Performer. Selv om jeg må indrømme at jeg var noget nervøs, så havde jeg dog overblik nok til at klikke på Record knappen før jeg gik i gang - så her er min allerførste liveoptræden: http://dl.dropbox.com/u/2732416/Alice.mp3. Spoken word passagerne er fra Alice In Wonderland, læst op af forfatteren og über bloggeren fra Boingboing.net, Cory Doctorow. Man kan downloade den her med CC licens og det hele, hvis andre skulle få lyst til at lege med den: http://boingboing.net/2007/12/24/free-r ... -alic.html.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Nyt svar