Mazeland

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Brugeravatar
madsmac
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 925
Sted: ca. midt på fyn

Mazeland

Indlæg Skrevet: 6. jun 2017, 08:59

Endnu en blog? Og hvorfor nu det?, spørger du med rette.

Tja, først og fremmest er det vel mest for min egen skyld, fordi jeg føler jeg har noget jeg gerne vil af med. Og da også med et lille håb om at jeg har noget der kunne være sjovt / interessant / spændende for dem der nu måtte læse dette.

Jeg vil prøve at holde mig til et ”emne” ad gangen, så det hele ikke bare bliver en lind strøm af ”grød” fra min til tider ret så uorganiserede hjerne. (Kommaer er desværre heller ikke min stærke side!)

Du kan stille mig til ansvar for mine meninger og holdninger, men om du synes det er spild af tid at læse mine indfald / udfald / strøtanker / betragtninger, tager jeg intet ansvar for. Det er ikke skrevet for at ”please” men er lidt tilfældig ”lommeuldsfilosofi” som jeg trænger til at få på skrift.
(Jeg vil prøve at holde mig fra religion og politik, men jeg lover ikke noget!)

”Hvis du synes at jeg er irriterende, så vær glad for at du ikke er mig! Jeg skal være sammen med mig selv 24/7-365!”

(Og forestil dig så, et lille saltkar, stående her ved siden af, så du en gang imellem kan tage det gran (!) salt, og drysse ud over det du læser!) :wink:


Med de bedste hilsner fra Mads Bo jørgensen
Brugeravatar
madsmac
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 925
Sted: ca. midt på fyn

Re: Mazeland

Indlæg Skrevet: 6. jun 2017, 09:05

” Det du bliver rigtig irriteret over hos andre, er ting du selv ”lider” af!

”Gajol-filosofi”! Fnys! Der er da ikke nogen ”gyldne” regler der forklarer alting, og ordsprog / mottoer / leveregler er blot ment som noget man kan tænke og reflektere over. Ingen ”mottoer” gælder vel 100 %?

Irriterende, ikke? Det kan da ikke passe, at lige præcis de karakteregenskaber, som jeg hader hos andre, er noget jeg har i mig selv?

Den indre politibetjent, der gør at jeg råber efter andre bilister, når de ikke kører som man skal? Dansklæreren, der retter på andres sprog og stavning? Moralisten, der oprøres over at andre ikke tager de samme hensyn som ham selv? Musikeksperten, der ved hvad der er god og dårlig smag. Den bedrevidende, der bare ved (!) at det han gør og siger, er det eneste rigtige, fordi sådan er det jo bare? (Er det f.eks. derfor jeg skriver dette?)

Jeg kunne blive ved, men jeg skal jo heller ikke afsløre alle (!) mine dårlige sider, vel?

Efterhånden som jeg bliver ældre, har jeg fået mere og mere tolerance og forståelse for disse ”fænomener”, selvom jeg selvfølgelig stadig synes, de er møgirriterende. Jeg prøver at lade dem være, uden at lytte til dem, og lade dem bestemme for meget. Sådan lidt ”Zen-overskuds-agtigt”, i sikker forvisning om at jeg jo med tiden er blevet højt hævet over den slags.

Men der skal da ikke mere end et uoverlagt øjebliks manglende overskud og overblik til, før mit ”udresserede jeg” lynhurtigt dukker op til overfladen igen!

Så farer jeg til bilhornet, fuck-fingeren, stemme og tastatur for at meddele de formastelige hvor megen uret de har og at de snarest muligt bør tage sig sammen! (For deres egen skyld, naturligvis!)

Især Facebook kan gøre det ved mig! De hurtige meninger og domfældelser dér, er jo det rene ”click & write-bait” for en svag sjæl som mig! Jeg kommer med mine bedste og skarpeste argumenter og forklarer både intelligent og nogle gange endda med sublim ironi og sarkasme, hvorfor jeg HAR ret! Og lige meget hjælper det! Der er desværre altid nogen der bare ikke fatter det! Verden vil ikke reddes! Hvilket spild af intelligens og vid!

Skal jeg bare give op, finde fred og Zen i mig selv, og lade verden sejle sin egen sø? Skal jeg blive ved at følge min dybt indgroede naivitet, og tro på at det lidt jeg kan og gør, kan bidrage bare en smule til at gøre verden til et lidt bedre sted?

Og jeg som ellers troede, at det hele blev nemmere når man blev ældre! :)
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 32890
Sted: Fyn

Re: Mazeland

Indlæg Skrevet: 6. jun 2017, 09:23

Heh heh, er det ikke ca. de samme ting som ALLE andre kæmper med (mere eller mindre bevidst)?
Brugeravatar
madsmac
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 925
Sted: ca. midt på fyn

Re: Mazeland

Indlæg Skrevet: 6. jun 2017, 09:50

Holger skrev:Heh heh, er det ikke ca. de samme ting som ALLE andre kæmper med (mere eller mindre bevidst)?


Og her sad jeg lige og troede at jeg havde "set lyset" :wink:
Brugeravatar
madsmac
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 925
Sted: ca. midt på fyn

Re: Mazeland

Indlæg Skrevet: 10. maj 2018, 14:35

“Nogle enkle leveregler”


Vær nede med alt det der holder dig oppe!

Tag for dig af retterne, den til at bestemme, den til at party, og alle de andre!

Du har ret til ikke at rette dig ind, så ret ikke ind bare for at glatte ud!

Lad dig ikke fratage retten til at tage tiltag!

Stå på egne ben, og vis hvem der har bukserne på!

Følg ikke strømmen, selv om du er ude at svømme!

Brug dine indfald til at finde ud af tingene!

Gå ikke bare uden om det, du ikke kommer nemt om ved!

Kom med indspark der ikke bare sparker røv for døve ører!

Sæt dig ind i tingene så du ikke føler dig udsat!

Vær hjemme i dig selv, også når du er på udebane!

Tag bestik af situationen, og spis pænt!

Fortryd ikke det du har fortrudt!

Hop over hvor gærdet er lavest i stedet for at bukke under!

Giv plads så du kan tage din plads!

Gå gerne i folk med træsko på men lad være med at trampe på dem!

Tag hensyn, vis hensyn, men lad være med at sygne hen i hensyn!

Hvis du føler dig kørt over, så læg dig fladt ned!

Kom ud af skabet hvis du føler at du ikke er på den rigtige hylde!

Vær mand nok til at bevare drengen i dig selv!

Det kan være hårdt, at springe op og falde ned på de bløde værdier!

Hav næse for hvad der er lige foran dig!

Vær fremsynet, selvom du er nærsynet!

Hvis livet kun giver dig citroner, må du godt føle dig presset!

Vær glad for dine æblekinder, selvom du er pæreformet!

Brug bagkunskabens klare lys til at indse at du kun bør se fremad!

For set i bakspejlet, er det den bedste vej frem!
Brugeravatar
SustainerPlayer
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 8547
Sted: Brøndby

Re: Mazeland

Indlæg Skrevet: 10. maj 2018, 14:41

Lev ikke livet ifølge one liners.
Brugeravatar
madsmac
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 925
Sted: ca. midt på fyn

Re: Mazeland

Indlæg Skrevet: 10. maj 2018, 14:44

SustainerPlayer skrev:Lev ikke livet ifølge one liners.


:-D

Tilbage til "Blogs"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst