SustainerPlayer skrev:Det er god ide med sådan et revisit.
Når det lige passer ind, og det synes jeg det gør, med det her koncept og den her slags musik, så er det også en fin måde for mig at gennemgå nogle af de fede spor, og lege puslespil med mine lyde.
Havde egenligt planlagt at bruge
noget mere tid på December nummeret i år, men det var der ikke tid til, så det blev den her simple udgave.
SustainerPlayer skrev:Tak for lyttene i år. Keep 'em coming.
Det er da mig der siger tak for lyttene! Det er mega fedt at du har været så trofast til at lytte og skrive.
Jeg har dog valgt at stoppe med de månedlige numre, af flere grunde. Jeg vil gerne udgive mere musik, som i, udgive på mere eller mindre etablerede labels, ikke bare på min egen kanal, hvor jeg på nuværende tidspunkt virkelig glæder mig over, hvis et nummer rammer 50 views. Der er noget upersonligt over, at den gængse musiklytter skriver en kommentar til et label, men samtidigt er det også en fed følelse at vide det er afspillet 1000 gange på en måned. Jo, jeg laver musik for min egen skyld, men jeg vil gerne dele det med andre.
Som jeg vist nok skrev, da jeg startede på de månedlige numre, dér for lige over 23 måneder siden, så var mit mål at lave en realistisk deadline, så jeg kunne øge min produktivitet markant. Det virkede godt og efter planen, men jeg er også typen der bruger det meste af den tid der er til rådighed. Hvis der skulle være tid til at arbejde koncentreret på andet end månedlige eksperimenter, skulle jeg nok sætte en deadline på 2 uger istedet.
Jeg kommer stadig til at lave forskellige små "tests", som flere af de månedlige numre har været. Det bliver bare ikke regelmæssigt. Det kan være efter jeg har revet mig i håret i 10 dage, over nogle Drum & Bass trommer jeg ikke kan få til at virke.
Derudover har jeg et par nye tiltag jeg gerne vil igang med på min kanal, som begge involverer screengrabbing. Så det kigger jeg ideelt på så hurtigt som muligt, selvom jeg godt ved med mig selv, at det nok ikke bliver før Februar. Jeg vil gerne lave flere nørde-tutorials lignende de to jeg har lavet om Reaktor Blocks. Det bliver ikke noget med at der
skal uploades en ny udvandet og ligegyldig noobie-guide hver uge.
Og så bliver jeg selv inspireret af de korte klip som Richard Devine lægger op, og det er endnu mindre eksperimenter, som jeg tror vil kunne inspirere folk. Jeg har en idé om også at lave "korte" gennemgange af de her eksperimenter, men nu må vi se. Der går ikke
"full-on 2 uploads om ugen youtuber" i den.
Det er hvad jeg har af planer, eller måske nærmere idéer, på musik og lydfronten. Det gode er, at de numre jeg ikke får signet, som eksempelvis Hibernate, bare kan blive uploadet på kanalen.