Christoffers tanker

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
Michael Hornung
Forum Donator
Indlæg: 633
Sted: København

Re: Christoffers tanker

Indlæg af Michael Hornung »

United we stand!!!

Tillykke med dit 10 tal Christoffer, way to go :-)
Mvh
Michael Hornung

[url=http://www.facebook.com/digitalmovementrecords]Digital Movement Records Facebook[/url]
[url=http://www.youtube.com/dmrdenmark]Digital Movement Records YouTube[/url]

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Michael Hornung skrev:United we stand!!!

Tillykke med dit 10 tal Christoffer, way to go :-)
Mange tak, Michael. Nu venter en afslappende sommer i den forstand at skoleforløbet er dejligt overstået, og der er 3 uger til ferie. Jeg kan nu koncentrere mig bedre om at øve på mine dj'ing evner og få udviklet mine produktioner.. :)

Medlemsavatar
Michael Hornung
Forum Donator
Indlæg: 633
Sted: København

Indlæg af Michael Hornung »

Det lyder om en fornuftig ide ;-)
Mvh
Michael Hornung

[url=http://www.facebook.com/digitalmovementrecords]Digital Movement Records Facebook[/url]
[url=http://www.youtube.com/dmrdenmark]Digital Movement Records YouTube[/url]

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Så...

De sidste 3 weekender har mere eller mindre foregået hos familien i jylland, men fra nu af og frem er de næste weekender ledige. Og så er der kun 10 arbejdsdage tilbage inden 4 ugers ferie! Uh jeg glæder mig sådan til ferie. :)
I hverdagene er der for tiden nærmest gået rutine i at jeg skal have mig 1-3 timers improviserede dj-sets. Jeg mixer det nummer ind jeg nu lige har lyst til at høre som det næste, men indtil videre kun fra 124-146bpm ca., og for det meste med forholdsvis fornuftige tempo-skift. Jeg er blevet enig med mig selv om at det var præcis det rigtige tidspunkt jeg er begyndt at rode med at DJ'e. Det er en fed anden måde at være kreativ på, og jeg bliver konstant bedre til beatmixing m.m., så det er en måde at høre musik på hvor jeg stadig føler jeg får noget fra hånden, forstået på den måde at jeg lærer en lille smule mere for hvert beatmix jeg laver.

Det lyse full on skrider også fremad. For de interesserede kommer der nok snart et preview op. Måske ikke i aften (eller måske alligevel i aften), men så en af de kommende dage. :)
De to mørke full on numre jeg også tidligere har omtalt, Aeon & Believe, skal jeg lige ha' mixet HELT færdige, og så vil jeg til at sende de to afsted til diverse selskaber. De selskaber jeg har i tankerne er Nano Records, Neurobiotic Records, Oxygen Records og evt. nogle andre også. Det allerfedeste der kunne ske lige nu med min musik ville være at Nano sagde til mig at de ville udgive et artist-album med mig, men det sker nok ikke før i en senere fremtid. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Endelig. 4 ugers tiltrængt sommerferie venter på mig nu. :)
En uge går til bornholm, der har jeg ikke været i 10 år eller mere, så det bliver dejligt at opleve det derovre igen. :)
Resten af tiden går på cyklen (hvis vejret bliver bedre end denne uge), og så har jeg masser af planer om at få lavet nogle numre osv.


Og så bliver jeg forresten 21 i dag. Kan huske da vi i firmaet fejrede min 20 års fødselsdag for lidt over et års tid siden, og når jeg tænker tilbage på det føles det som om at det var igår. Tilgengæld, når jeg tænker mig om, er det ikke svært at huske alle de ting jeg er blevet bedre til i årets løb, så det er stadig dejligt at kunne bekræfte overfor mig selv at tingene ikke bare står stille. :-D

Medlemsavatar
lakris
Forum Donator
Indlæg: 3437
Sted: CPH, Denmark

Indlæg af lakris »

Tillykke!

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

lakris skrev:Tillykke!
Jow tak. :)

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

:denmark: t'løk du gamle...

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Uncite skrev: :denmark: t'løk du gamle...
Tak for det. :)

Oprettede mig på Soundcloud her for nogle dage siden, og regner med at lægge lidt materiale op indenfor en overskuelig fremtid. Virker umiddelbart som et dejligt seriøst "community", iforhold til Myspace og andre steder, og det lader til at man kan blive opdateret lidt mht. nogle af kunstnere man gerne vil følge, på en lidt anden måde end med facebook og myspace, så det er jo perfekt. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Den føromtalte overskuelige fremtid rykker nærmere. Har virkelig en god fornemmelse med det nye jeg er igang med. Temadelen er så godt som på plads, jeg mangler muligvis en lille ekstra pad, men den må komme undervejs. Dvs. at jeg er rimelig godt igang med at bygge nummeret op. :)


For at folk kan forstå hvorfor jeg siger at temadelen er "færdig" kan jeg lige hurtigt i grove træk forklare hvordan jeg bygger et nummer op (og denne "skabelon" er som regel gældende for al den musik jeg laver):
1):
Først har jeg bestemt mig for hvilken stil det er jeg vil lave, og jeg har en rimelig idé til hvordan tempoet skal ligge. I dette tilfælde er det noget lidt langsommere 138 bpm morning full on. Tempoet kan altid justeres hen af vejen, så det er ikke et "bindende" valg jeg tager, men mere så jeg har en fornemmelse for hvad jeg vil lave.
2):
Jeg bygger grundstenene op:
Finder et kick der passer til stilen. Altid et med en ordentlig grundlyd. Jeg har siddet for mange gange med kicks der lyder halvkedelige, og hvis der er noget der smadrer min kreativitet er det at tingene lyder kedelige. Jeg skal hele tiden inspireres af de lyde jeg har gang i.
Kicket justeres evt. lidt til med en UAD-1 SPL Transient Designer, et dynamik-plugin der er som skabt til compressor-newbs som mig. 3 knobs at hive i, attack, decay og gain. Hvor simpelt kan det lige blive. :)
Efter Kicket finder jeg en bass. Til mit full on har jeg en hjemmelavet patch i Filterscape VA som jeg stort set altid bruger, og evt. tweaker en lille smule anderledes. Enten før eller efter jeg finder rytmen og tonerne min bass skal spille, propper jeg en EQ på, som udgangspunkt altid en Flux Epure, hvor jeg finder et passende sted at lowcutte min bass. Filterscape laver dejlig tyk lyd, og for det meste for tyk til de bass'er jeg arbejder med, så den skal altid lowcuttes imellem en 60-80 hz. Jeg booster gerne bass'en omkring 130-250 hz, alt efter hvad der lyder fedt, og får bass'en til at træde frem. Et fedt trick til en fremtrædende full on-bass kan være at booste med en 2-5 dB omkring 1400 hz, og med en rimelig stejl Q. Det er sådan en af de "magiske" frekvenser for at få en fed stemning frem i en full on-bass. Hvis jeg vil have en mere "tyk" og farvet lyd propper jeg gerne en UAD-1 Pulteq Pro på bass'en, og booster diverse steder.
Når der er styr på kick og bass bygger jeg beatet op. Først lukkede hihats, så et klap eller percussion, hvad der nu skal til, og så en ellere flere åbne hihats. Allerede imens jeg bygger beatet op i Battery, sidder jeg somme tider og muter og unmuter forskellige spor, for at få en idé om hvordan jeg kan opbygge nummeret.
Når jeg er tilfreds med beatet smækker jeg div. synths på. Når jeg laver full on bliver det som regel en Vanguard. Det kan også være en Virus TI, men som regel en Vanguard. Jeg laver en synth der skal passe sammen rytmisk med bass'en, for at understøtte mit bass-drive. Som regel med noget LFO styring af cutoff, bandpass, lowpass eller highpass filtre, hvad for en synth jeg nu lige får nørklet sammen.
Nu begynder jeg så at smide et par effekter ind, et sweep, reverse-effekt og en impact/eksplosions-agtig effekt.
Når jeg når til dette punkt skal det jeg har bygget op gerne fungere som et loop.
Derefter bygger jeg nok minimum 1 synth mere på, og så laver jeg en temasynth. Lidt flere audio-effekter bliver tilføjet undervejs, for at give mig nogle forskellige variations-muligheder til mit loop.
3):
Jeg bygger nummeret op udfra mit tema-loop. Inden opbygningen har jeg muligvis lavet 2-3 forskellige loop-sekvenser hvor jeg afprøver forskellige tone-skift, eller har arrangeret forskellige større eller mindre breaks. Så altså udfra mine loops bygger jeg nummeret op.
Hvis nummeret skal have en "længere" intro uden grundelementerne (Kick og bass), så bliver denne lavet som det sidste, desværre. På dette punkt ville jeg gerne strukturere mit arbejde anderledes, men det er som regel sådan det fungerer for mig.
Opbygningen tager alt imellem 1-2 timer og en måneds on-off arbejde. Med mit full on har tingene det generelt med at tage LAAANG tid at lave, men jeg er heldigvis begyndt at se belønningen i det selv, i form af at jeg bliver helt tilfreds med numrene.
Undervejs i opbygnings-fasen tilføjer jeg som regel en del flere audio-effekter, sweeps, impacts, crashes m.m.

Det blev til en længere udredning, men jeg håber der er nogle der muligvis kan blive inspireret af at høre om hvordan jeg arbejder, eller kan genkende nogle ting fra deres egen arbejdsproces.
Nu vil jeg i seng. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

En lille hurtig opdatering over hvordan "laser-situationen" er på værelset. Det eneste jeg mangler er nu en blå laser (Som jeg også har postet spørgsmål om i Live/PA forummet)

Medlemsavatar
jimmi abildgaard
Forum Donator
Indlæg: 982
Sted: Ballerup

Indlæg af jimmi abildgaard »

Christoffer I. N. skrev:En lille hurtig opdatering over hvordan "laser-situationen" er på værelset. Det eneste jeg mangler er nu en blå laser (Som jeg også har postet spørgsmål om i Live/PA forummet)
Jeg er godt nok ved at blive gammel..... :shock: :lol:

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Så kan jeg skrive 2(3) bands mere på listen over hvem jeg har oplevet live nu; (Mastodon), Lamb Of God og Metallica.
Var med lidt af familien i Forum her til aften på Metallica's 3. aften ud af de 5 de spiller i Forum i denne sommer.
Mig og min far nåede at høre ca. 1-2-3 numre af Mastodon, og det virkede umiddelbart ok. Lyden var dog noget ulden, lidt nedern.
Vi fandt op i garderoben og lagde vores jakker, og da Mastodon gik af fandt vi et sted oppe på tribunen at sidde.
Da Lamb Of God gik på fortsatte den uldne lyd, og det er nok nærmere growling end decideret sang Lamb Of God præsterer, og det var ganske enkelt ikke til at få noget ud af sangteksten i første halvdel af deres koncert. Sidste halvdel af koncerten var en smule bedre, og jeg fik forhåbninger om rimeligt at kunne komme til at høre James' sang, da det var lettere at forstå Lamb Of God's forsanger når han bare talte og var knap så growlende.

Metallica: (inkl. eventuelle spoilers, så hvis du er en af dem der skal ind til de næste koncerter og ikke allerede har været dér en af de tidligere aftener, så undlad at læse hvis du ikke vil have spoilers):

Der var næsten en hel times "pause"/ventetid fra Lamb Of God gik af til Metallica gik på. Publikum fik gejlet sig selv ret godt op og det virkede som en god optakt undervejs.
Endelig kom de til mikrofon-tjek, og da stortrommen blev slået an var det som om at hele Forum rystede, på den fede måde. Dejligt. :)

De gik på omkring 21:25. Fed intro, og hvad skuer mit øje under introen. Et syn rammer mig som jeg ikke sådan lige havde forestillet mig at skulle se denne aften;
Deres intro var heftigt præget af et udemærket laser-show, noget der ligner omkring 6 fuld-skala lasere, og massere af LED-lyseffekter oppe på scenen. Rigtig fed måde at starte ud på for et HÆVI-band synes jeg. Min storebror, som stod nede på gulvet under hele koncerten, sagde, at det også fungerede godt nede fra gulvet af, dejligt at høre.
De spillede en masse klassikere, ja, som den skabs-metallica fan jeg vil kalde mig selv, tror jeg ikke jeg gik derfra med en tom fornemmelse af at de manglede at spille mit yndlingsnummer. Det hele blev dækket ind, og så spillede de nogle numre fra Death Magnetic albummet.
2. og sidste gang laserne var i brug var under Master Of Puppets (så vidt jeg da husker). Fedt at de ikke overbrugte denne halvunikke effekt og opsætning, men tilgengæld måtte det efter min smag gerne være blevet brugt noget mere. Hele lyset var der generelt for lidt af. Det skulle ha' været spredt noget mere ud over hele Forum, og ikke kun til scenen.
Som nogle måske ved herinde, så er den scene de spiller på en firkantet scene inde i midten af Forum. Til Mastodon virkede det ganske enkelt for stort, da de kun er 3 mand, og ikke rigtig lod til at kunne fylde scenen ud, men Lamb Of God og Metallica brugte scenen fuldt ud, og (også) dette gjorde det til en lidt anderledes koncert, og det var fedt.
Scenen var udstyret med pyroteknik i flere former. "almindelige" ildkugler op fra gulvet af (som nogle måske kender det fra eksempelvis Rammsteins sceneshow), men en anden fed effekt var 2 flerfarvede søjler af ild. Pyroteknikken blev brugt tilstrækkeligt meget, og i de rigtige anledninger, og folk rykkede endnu mere med efter et "skud" ild, så det fungerede også rigtig godt. :)
Nu mangler jeg så at fortælle om yderligere 2 elementer af "ekstraordinært" sceneshow. Den første var deres "kister" som der hang diverse lys-ting i. Under introen eller første nummer af Metallica, begyndte de 4 kister inde over scenen at bevæge sig ned af fra loftet mod bandet, alt imens lyset på kisterne bevægede sig rundt endnu. Fed ekstra detalje.
Da Metallica skal til at slutte af, bliver lyset endnu engang dæmpet, og bandet lægger op til at skulle give det sidste, "ekstra", nummer.
James siger til publikum, at de spiller ét sidste nummer, hvis vi (publikum) lover at synge så meget med som vi aldrig har gjort før
For at dette løfte kan afgives, beder han om at få loftslyset i Forum tændt, og sekunder efter tændes lyset, og alle folk jubler.
Sidste nummer bliver Seek And Destroy. Da nummeret er gået igang, falder der sorte Metallica-badebolde i forskellige størrelser ned i hovederne på publikum, og folk går endnu mere amok. De fleste af boldene lander oppe på scenen, hvorpå de sparkes ud til publikum igen.
Fed afslutning på en koncert der stikker ud, på den gode og lidt uforglemmelige måde.

For lige at vende tilbage til lyden, så blev den markant bedre da Metallica gik på iforhold til opvarmningen. Jeg var nede på gulvet en enkelt gang for at hente vand til mig og far, og dernede fra lød lyden ca. som jeg havde forventet, diskanten var en smule mere fremtrædende på gulvet iforhold til oppe på tribunen. De steder jeg opholdt mig blev lyden på ingen tidspunkter for høj, og det var dejligt at opleve en metal-koncert hvor lyden ikke blev for meget. Det kunne hele EDM-scenen godt lære noget af (Og det har de, tildels, allerede lært lidt af, i Holland, men så alligevel ikke. Den historie kan I få en anden gang).

Medlemsavatar
SMP
Forum Donator
Indlæg: 2164
Sted: ˙٠•●CPH●•٠˙

Indlæg af SMP »

Christoffer I. N. skrev:En lille hurtig opdatering over hvordan "laser-situationen" er på værelset. Det eneste jeg mangler er nu en blå laser (Som jeg også har postet spørgsmål om i Live/PA forummet)
Du skal vist have hentet tripex til winamp asap (selvom det er gammelt efterhånden) :) ... Det er Geiss, du bruger nu right?
“Music is what feelings sound like.”

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

SMP skrev:Du skal vist have hentet tripex til winamp asap (selvom det er gammelt efterhånden) :) ... Det er Geiss, du bruger nu right?
Det er Nullsoft Tiny Fullscreen der afvikler Random Intelligent Visualization, i Winamp v2.91. :)
Har du et link eller noget? Jeg har vist i forvejen en installation til winamp 5.35 hvis det kan køre under det. :)


Noget af det jeg godt kan li' ved Tiny Fullscreen-plugget er at følges ad med musikken, det virker som om at den "detekterer" hvornår der sker skift i musikken, og skifter efter f.eks. 8 bars. Hvis Tripex også kan noget i samme stil vil jeg da nok gerne køre det. :)

Medlemsavatar
SMP
Forum Donator
Indlæg: 2164
Sted: ˙٠•●CPH●•٠˙

Indlæg af SMP »

Check endelig:
http://www.winamp.com/plugins/details.php?id=146172
http://www.winamp.com/plugins/download/146172 (direkte til download)

Det er som sagt gammelt, men spiller - ser max lækkert ud på 42" ;) Der er beat detection, som kan stå på normal eller soft eller noget i en dur (hvis du primært hører musik >120bpm skal den bare stå på normal....)

hvis du bruger over version 4 winamp, skal du bare installere som var det ver 2 ;)
“Music is what feelings sound like.”

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

SMP skrev:Check endelig:
http://www.winamp.com/plugins/details.php?id=146172
http://www.winamp.com/plugins/download/146172 (direkte til download)

Det er som sagt gammelt, men spiller - ser max lækkert ud på 42" ;) Der er beat detection, som kan stå på normal eller soft eller noget i en dur (hvis du primært hører musik >120bpm skal den bare stå på normal....)

hvis du bruger over version 4 winamp, skal du bare installere som var det ver 2 ;)
Ser sgi lækkert ud, tak for tippet! :D

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Yes, tak til Michael for et super tip, det er sgi noget der varmer på en i forvejen begivenhedsrig søndag:
http://djadonis.universpodcast.com/

Tracklisted som track nummer 2.
Ikke at jeg kender gutten, men altid fedt med support! :)
Tror det er anden gang jeg ser et af mine numre uplanlagt spillet i et set, rigtig fedt! :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Så er det tid til at gense Bornholm. Tager afsted dertil i morgen tidlig, og kommer hjem igen på lørdag, ved aftentid. Hyg jer. :)

Medlemsavatar
jimmi abildgaard
Forum Donator
Indlæg: 982
Sted: Ballerup

Indlæg af jimmi abildgaard »

Christoffer I. N. skrev:Så er det tid til at gense Bornholm. Tager afsted dertil i morgen tidlig, og kommer hjem igen på lørdag, ved aftentid. Hyg jer. :)

Go' Tur :)

Medlemsavatar
SMP
Forum Donator
Indlæg: 2164
Sted: ˙٠•●CPH●•٠˙

Indlæg af SMP »

Christoffer I. N. skrev:Så er det tid til at gense Bornholm. Tager afsted dertil i morgen tidlig, og kommer hjem igen på lørdag, ved aftentid. Hyg jer. :)
Har du tabt et væddemål?
“Music is what feelings sound like.”

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

SMP skrev:
Christoffer I. N. skrev:Så er det tid til at gense Bornholm. Tager afsted dertil i morgen tidlig, og kommer hjem igen på lørdag, ved aftentid. Hyg jer. :)
Har du tabt et væddemål?
Heh, nej det var nu ganske dejligt at se Bornholm igen, det var trods alt 12 år siden jeg sidst havde været der, og jeg kunne ikke rigtig huske noget af det. + nu fik jeg en god stak billeder med hjem derovrefra, så er det somme tider en anelse lettere at huske detaljerne. Dejligt med en lille ø-ferie. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Og sådan går endnu en af ferie-nætterne.
Sidder og lytter indholdet af min kurv på Beatport igennem, som jeg nok gør 50 gange inden jeg får købt et læs numre derinde.
Desværre er Psy-scenen en anelse bagud iforhold til de fleste andre EDM-genrer, forstået på den måde at det først her for et års tid siden er begyndt at gå op for diverse Psy-labels at det er en god idé at smide single-udgivelser ud som download-udgivelser, sådan som det har fungeret i Trance-scenen i 2-3-? år.
Det betyder jo så, at det mest er Trance og Prog House jeg køber i download-format, hvilket fører til at jeg ikke får hørt det læs af psy-cd'er jeg har haft stående det sidste halve år eller lignende. Der er ellers en masse gode sager imellem, ting fra HOM-Mega (mit tidligere favorit psy-label), Iono (fedt "lille" tysk prog label som virkelig bare bliver større og større for hver compilation de spytter ud, og så er der en del danskere tilknyttet selskabet efterhånden), Blue Tunes, Vibrasphere - Lungs Of Life, og meget mere. Dertil kommer så at jeg ikke har fulgt rigtigt med i psy-udgivelserne de sidste 13 ugers tid ca. Så næste jeg skal bestille cd'er (hvilket nok skal være snart), finder jeg nok alt imellem 5 og 25 cd'er jeg ha' i samlingen. Jeg er på en måde lidt "religiøs" omkring det Psy jeg køber. Hvis jeg har muligheden for det, så køber jeg det på cd.

Nå, det blev lige et sidespor omkring min kærlighed til Psytrance, det jeg egenligt gerne ville fortælle om var Trance, som jeg som sagt holder mig nogenlunde opdateret med igennem Beatport. Denne genre hørte jeg en del fra 2002-2004, og det har helt klart sat sine spor i mig. Jeg plejer normalt at sige om mig selv at jeg er mere rytmisk orienteret end melodisk, men der er nu næsten intet der stikker et godt trance-tema. Jeg er meget åben overfor elektronisk musik, så jeg hører sådan set alt fra 120-150 bpm + Drum N Bass som ligger en smule højere. Om det er hårdt eller blødt er mig rimelig ligegyldigt, så længe det indeholder fede lyde, fede detaljer, en god produktion eller som nævnt ovenfor, en god melodi.
Et fedt trance-tema for mig er når temaet sparker ind, jeg lukker øjnene, og jeg kan forestille mig hvordan gigantiske lasere kører ned over publikum i en mørk hal, og alle har hænderne pegende mod loftet og bare venter på at nummeret eksploderer. Åh, jamen det kan ikke beskrives for ofte og det er meget svært at beskrive, man bliver nødt til at opleve det på egen krop. Det giver en rus jeg ikke kan finde andre steder.

Det fører mig frem til, at jeg stadig har en passion for at producere trance, og jeg føler mig somme tider midt i et dilemma, da jeg mere eller mindre altid har 1 eller flere psy-produktioner jeg er igang med, og som det ser ud nu, bliver jeg nødt til at satse på det jeg er bedst til, nemlig mit psy. Det ville være en spildt chance ikke at prøve at få min musik ud når jeg er nået der hvor jeg er med min lyd nu.
Det skal jo selvfølgelig ikke hindre mig i at lave Trance, men det må blive om et års tid eller to for mit eget vedkommende.
Det er noget andet når vi taler om at lave musik med andre producere, så vil jeg smide min energi efter hvad stil en collab nu vil bringe, om det så er trance, prog eller tech, eller noget helt 4.

Somme tider bliver det også nødvendigt for mig, som det nok gør for alle producere i ny og næ, at lave noget der stikker ud fra det jeg laver normalt. I sådanne tilfælde bliver det med størst sandsynlighed remixes i progressive house stil under mit Laguna Blue alias, i alt fra 124-134 bpm, eller noget i den ende af tempo-skalaen ihvertfald, inspireret af hvad jeg nu lige er blevet inspireret af på pågældende tidspunkt. :)


For at fortælle mere konkret om mit eget musik, kan jeg sige at jeg er oppe på at have 7½ minut opbygget på mit 138 bpm lyse full on, som med stor sandsynlighed får navnet Explorer. Jeg mangler at lave builddown og små detaljer i temadelen, og så skulle den ellers gerne være der. Nummeret har været over 2 måneder undervejs nu, og nu hvor temadelen ca. er klaret kan jeg mærke den altid tilbagevendende følelse af at gerne ville igang med næste projekt, og det er jo altid dejligt. :)
Planen efter Explorer er bygget færdig var jo oprindeligt bare at mixe mit snart 1½ år gamle nummer Fallback om. Jeg har i går ombestemt mig, og indset, at jeg vil få et langt federe resultat ved at bygge nummereret op fra ny, med de samme synths og generelt de samme elementer, men altså starte fra "scratch" igen. På den måde tror jeg jeg bedre rammer det niveau min lyd er nået til på nuværende tidspunkt, istedet for kun at mixe lidt niveauer om og tilføje/fjerne lidt EQ diverse steder.
Så der går nok yderligere en måneds tid før at jeg kan begynde at sende mine 4 numre jeg er fuldt ud tilfredse med ud til forskellige psy-labels.
Når jeg når til dét punkt, vil jeg sørge for at opdatere min Myspace og min Soundcloud, så folk kan få lidt mere af en opdatering på hvad jeg arbejder på og har arbejdet på i et stykke tid efterhånden.


Og sikke tiden da skrider frem. Ovenover findes 45 minutters spredte tanker, idéer, planer (sjovt ord), visioner, indsæt selv flere fornuftige eller intetsigende ord. Nu vil jeg i seng. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Christoffer I. N. skrev:Jeg vil slutte dette indlæg af med et 10 minutters klip filmet med min Creative Vado HD, og klippet er selvfølgelig fra i lørdags til Tiesto-koncerten:


EDIT: En kammerat fandt endelig ud af hvad første nummer i klippet var, dejligt, da det bare sidder fast i hovedet for tiden!

Endelig er Dave202 - Departure ude på Beatport! Yes!!!

Til de dovne:
Dave202 - Departure[Phoenix Recordings]

Jeg køber umiddelbart kun Club Mix.


ÅÅÅÅÅÅH DET ER SÅ FEDT! Får mit trance-hoved helt op at ringe. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

"Checkpoint V - Explorer" er færdiggjort for en halv-hel times tid siden.
Jeg fik lige en spand motivation til at få lavet nummeret færdigt, da jeg igår loggede på Myspace, og så at Oxygen Records søgte numre til en ny udgivelse. Nummeret går rimelig godt i spænd med hvad Oxygen ellers udgiver. Det var et af de 5-10 labels, og faktisk oprindeligt det første label, jeg havde tænkt mig at sende mine 4 numre til. Tilgengæld vil de 2 mørke numre ikke passe særlig godt til det label, så nu ser jeg lige hvad de siger til mit nyeste i første omgang.
Vi krydser fingre. :) :please:

Nyt svar