Jeg bruger Billy.dk men du kan sikkert ligeså godt bruge Dinero. Begge har ca. samme funktionalitet, men undersøg det grundigt mht. detaljerne, da du hurtigt bliver lidt "låst" i et af systemerne. Begge systemer tilbyder vist nu gratis flytning fra konkurrenten dog...kas_lar skrev:Jeg ved ikke om dette spørgsmål har været oppe at vende før men jeg vil gerne høre dig ad:
Hvilket fakturasystem bruger du og har du nogle råd omkring business / faktura til opstartende enmandsvirksomheder i lydbranchen?
Holger skrev:117.335 kr. i udestående fakturaer pr. d.d. Det er immmervæk også en slat der mangler at blive betalt. Har sendt de første 30 rykkere ude i dag, alle uden gebyr. First warning...
I dag skal jeg til KBH og spille fandango til Klarlunds VIP arrangement på Børsen og generelt fyre den lidt af i byen. Det er jo tiltrængt når man er blevet landmus i stedet for byrotte.
Billy er lidt modulart opbygget mht. betalingssystemer o.a. (fx om du vil modtage kreditkort og hos hvem), automatisk inkasso, osv. hvilket er et smart koncept, altså du kan tilvælge/tilløbe dele af systemet efterhånden som du har brug for det. Deres support er også ok hurtige til at svare (men ikke nødvendigvis afhjælpe) problemer Billy har vist mere travlt med at finde på nye ting end at fixe gamle bugs... mest et problem hvis man fakturerer til udlandet eller modtager kreditkort, hvilket jeg gør.
Hvis du læser om de to systemer på nettet, så kan du ikke regne med alle kommentarene (hvis de er ældre end p.t. 2017), da begge systemer er blevet løbende udviklet. De har ligget i tæt konkurrence, så det er min klare fornemmelse at de forsøger at matche hinandens features ret tæt.
Her er ting jeg godt kan lide ved Billy (som man sandsynligvis også kan i Dinero):
Når jeg går i gang med et projekt for en kunde, så opretter jeg en kladdefaktura. Den tilføjer jeg så til undervejs som projektet skrider frem (tidsforbrug o.a.). Når projektet er afsluttet laves den om til en egentlig faktura, som jeg afsender fra systemet.
I princippet bør man derefter ikke gå ind og ændre i fakturaen, men det tillader Billy faktisk. Det er potentielt forvirrende for kunden, men rigtig praktisk for mig, hvis kunden altså forstår hvad der foregår (sletning eller tilføjelse af services/produkter efter fakturaen er udskrevet). Regnskabsmæssigt er det vist lidt ukurant fordi man reelt bør lave en kreditnota og sende en helt ny faktura, men never mind the bollocks. Kunden får fakturaen, SKAT får deres moms og skat og revisoren kan ikke se nogen fejl i sidste ende. Teknisk set kunne en kunde dog behold den høje faktura (til deres regnskab) og betale den reelle, lavere faktura og dermed opnå et højere moms og skattefradrag.
Fleksibiliteten skyldes at fakturaen ikke sendes som en vedhæftning, men som et link. Kunden ser derfor altid den senest opdaterede faktura i kundeportalen, hvor kunden også kan se evt. tidligere fakturaer og status (betalt/betalt for lidt/rykkergebyrer).
Man kan også oprette et tilbud med en tidsfrist. Tilbuddet kan accepteres af kunden og tilbudet kan konverteres til en faktura. Dejligt praktisk. Nogle har brug for mere avancerede ordresystemer, men det er lidt besværligt p.t. i Billy.
Billys fakturadesigner er ganske udmærket og da jeg checkede for et par år siden pænere og mere fleskibelt end Dineros. Der er god mulighed for at bruge variable strenge, dvs. indsætte værdier som %forfaldsdato% eller %fakturanummer% ind i en brødtekst udover at være i toppen af fakturaen. Det er de små ting der gør at (nogle) kunder husker at betale til tiden.
Man kan vælge betalingsmetoder til/fra pr. faktura, fx at tillade nogle kunder at betale via MobilePay, mens andre skal betale via bankoverførsel.
Jeg har ét stort kritikpunkt af Billy: deres intregrering med kreditkortbetaling via fx Stripe eller PayLike (vælg Stripe) har periodisk haft kommunikationsfejl. Det har medført at beløb ikke er blevet trukket. Det er katastrofalt og pinligt når man som studie skal gå ud og sige "beklager du er nødt til at gennemføre betalingen igen, da beløbet ikke blev trukket" og det opdager man typisk først måneder efter, når beløbet pludselig hives tilbage. Så er kunden irriteret, har måske brugt pengene på noget andet og man er som studie nødt til at give både undskyldning og rabat.
Det skyldes en programmeringsfejl i Billy. Jeg har talt i detaljer med både Stripe og PayLike om det. De har været ude at undskylde (til mig) to gange, men jeg kan ikke acceptere den type fejl overhovedet, så har p.t. slået al kreditkortbetaling fra med Billy :-/ De kan ikke garantere at det er fixet.