Tips og tricks - harmonisering, kontramelodi og orkestrering

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Tips og tricks - harmonisering, kontramelodi og orkestrering

Indlæg af mediumaevum »

Jeg er ret ny inden for det med at skrive kontramelodier/kontrapunkt, og arbejder p.t. med mere interessante harmonier.

Jeg tænkte at det ville være fedt med en generel tips-og-tricks-tråd inden for det felt, som særligt retter sig mod orkestermusik.

Både for nybegyndere og mere øvede. Skriv dem her i tråden.

Mine egne tips for nybegyndere vil være følgende - og jeg håber selvfølgelig på at få dem be- eller afkræftet om de er værdige til at være gode tips/tricks:

* Når man harmoniserer kan det - modsat ens intuition - være godt at skabe dissonans på udvalgte steder, særligt i de afsluttende dele af melodien.

Lander melodien f.eks. på D, så lad dissonansen være et E eller C kortvarigt, og bliv opløst til f.eks. et A.

* Ved harmonisering, husk at tænke på hvordan du vil have kontra-bevægelsens begyndelse og slutning i hovedet, imens du lægger grundtonerne til harmonierne/akkorderne. For mig har det været en hjælp at glemme akkorderne, og skrive f.eks. 2. violinerne som kontramelodi uden tanke på de underlæggende akkorder. De må komme i anden række, efter at have skrevet interessant stemmeføring for hhv. 2. violinerne, bratsch, cello og bas.

Om bassen skal komme før eller efter afhænger nok af omstændighederne. Men bassen skal så vidt muligt være stationær, og bevæge sig ned når melodien går op og omvendt, og gerne i step-wise bevægelse, dvs. de tættestliggende toner uden store spring

* Når du skriver melodien eller den gennemgående kontramelodi, f.eks. 1. violin (melodi), 2. violin (kontramelodi) er det en god idé at lave dem så enkelte og lette som muligt. Noget jeg ofte selv glemmer, men lagde mærke til i andres værker: De mange finurligheder som en melodi kan lave, kunne man gemme til f.eks. 2.violinerne og celloerne eller andre instrumenter.

Eksempel:
Hvis violinerne siger én sætning, så lad en fløjte svare på det næste, og celloen give sit besyv med kort tid efter, som i et omkvæd svares af hele orkesteret.

En god effekt kan tilsyneladende også opnås ved at lade 2. violinerne spille arpeggio, evt. som divisi delt op som "organum" - parallel stemmeføring som følger harmonisk.

* Ved orkestrering skal man ikke dvæle ved en passage. Det kan godt være man synes klaver-agten lyder godt, og gerne vil præsentere alt hver for sig og bygge op som byggeklodser. Men det handler om at få lytteren til at fange interesse - også for næste passage.

Lad derfor orkesteret svare med f.eks. en violin allerede kort tid efter klaveret har spillet sine første toner.

* Lad forskellige dele af orkesteret spille hver sin del, giv f.eks. fløjtesolisten plads, som umiddelbart derefter modsvares af f.eks. en cello eller violiner. Skab kontrast - og ikke mindst: Bevægelse!

* Lad være med at have lange passager hvor der sker enten for lidt - eller for meget eller med kun få eller mange instrumenter. Giv
Orkesteret skal have dele hvor der sker lidt, og dele hvor der sker meget, og konstant modsvare hver del.

Hvor understemmerne modsvarer melodierne "vertikalt" med kontraster til hinanden samtidig - (ved harmonisering), skal orkestereringsdelen omvendt skabe en horizontal - tidslinje-agtig kontrast.

Default avatar
bredal187

Indlæg af bredal187 »

Drop metronomen. Lad musikken leve sit liv. Hele nummeret behøver ikke at være 4/4 120 bpm.

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

bredal187 skrev:Drop metronomen. Lad musikken leve sit liv. Hele nummeret behøver ikke at være 4/4 120 bpm.
Det har jeg prøvet, og får derefter at vide af folk, at de ikke kan finde rytmen, at det er taktløst, selv efter indspilning med metronom.

Det skal så retteligt siges, at sådanne kommentarer oftest kommer fra folk som hører mest pop end klassisk...

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Transkribér
skriver noder

Default avatar
the songcabinet
Forum Donator
Indlæg: 1119

Indlæg af the songcabinet »

Kommentar til OP:

Åh det lyder så teknisk og blottet for formål. Hvad med at skrive noget der fortæller en historie, og lege med kompositionen indtil den udtrykker idéen med historien. Hvis der ikke er nogen idé, er der alligevel ingenting, uanset hvor teknisk korrekt det er skruet sammen.
Senest rettet af the songcabinet tors 12. jul 2018 13:34, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

the songcabinet skrev:Åh det lyder så teknisk og blottet for formål. Hvad med at skrive noget der fortæller en historie, og lege med kompositionen indtil den udtrykker idéen med historien. Hvis der ikke er nogen idé, er der alligevel ingenting, uanset hvor teknisk korrekt det er skruet sammen.
Meningen med tips og tricks er at man kan en million af dem og intuitivt kan fremkalde den man har brug for. Problemet med at kunne en million er så, at der er flere hundrede tricks der minder om hinanden og mange er direkte modstridende.
Da jeg studerede samlede jeg en kæmpe fil, med alle sådan nogle ting mine lærere havde sagt og ting jeg selv senere opdagede. Gav op til sidst pga. ovenstående.
Det er fint at være bevidst om, men det kan aldrig hjælpe én til et facit.
skriver noder

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

the songcabinet skrev:Åh det lyder så teknisk og blottet for formål. Hvad med at skrive noget der fortæller en historie, og lege med kompositionen indtil den udtrykker idéen med historien. Hvis der ikke er nogen idé, er der alligevel ingenting, uanset hvor teknisk korrekt det er skruet sammen.
Man skal selvfølgelig først og fremmest skrive god musik. Men det er ingen skade til at vide hvad man laver. Og man kan få mange gode værktøjer ved at analysere de ting man selv begejstres mest af, både i sit eget og i andres musik.

Der er mange gode ting i OP.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

mediumaevum skrev:* Ved harmonisering, husk at tænke på hvordan du vil have kontra-bevægelsens begyndelse og slutning i hovedet, imens du lægger grundtonerne til harmonierne/akkorderne. For mig har det været en hjælp at glemme akkorderne, og skrive f.eks. 2. violinerne som kontramelodi uden tanke på de underlæggende akkorder. De må komme i anden række, efter at have skrevet interessant stemmeføring for hhv. 2. violinerne, bratsch, cello og bas.

Om bassen skal komme før eller efter afhænger nok af omstændighederne. Men bassen skal så vidt muligt være stationær, og bevæge sig ned når melodien går op og omvendt, og gerne i step-wise bevægelse, dvs. de tættestliggende toner uden store spring.
Det er jo nok lidt en blanding af en smaggssag og et spørgsmål om stil. Jeg kan også godt lide musik hvor bassen ligger nogenlunde stabilt, nogle gange endda som drone, og akkorderne bevæger sig i forhold til det. Men i mine koralharmoniseringstimer lærte jeg, at en god fremgangsmåde er at starte med melodien og bassen, og sørge for at de to (yder)stemmer lyder interessant sammen. Derefter fyldes der på midterstemmerne. Det giver et andet resultat, som også er værd at udforske. Mange altsangere og 2. violinister er vant til (og til tider til døden træt af) at deres stemmer ikke bevæger sig ret meget, men ofte ligger på eller i nærheden af samme tone i lang tid. Men det accepteres fordi det sker i en større sags tjeneste, nemlig for at harmonierne fungerer godt.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

david mondrup skrev:
mediumaevum skrev:* Ved harmonisering, husk at tænke på hvordan du vil have kontra-bevægelsens begyndelse og slutning i hovedet, imens du lægger grundtonerne til harmonierne/akkorderne. For mig har det været en hjælp at glemme akkorderne, og skrive f.eks. 2. violinerne som kontramelodi uden tanke på de underlæggende akkorder. De må komme i anden række, efter at have skrevet interessant stemmeføring for hhv. 2. violinerne, bratsch, cello og bas.

Om bassen skal komme før eller efter afhænger nok af omstændighederne. Men bassen skal så vidt muligt være stationær, og bevæge sig ned når melodien går op og omvendt, og gerne i step-wise bevægelse, dvs. de tættestliggende toner uden store spring.
Det er jo nok lidt en blanding af en smaggssag og et spørgsmål om stil. Jeg kan også godt lide musik hvor bassen ligger nogenlunde stabilt, nogle gange endda som drone, og akkorderne bevæger sig i forhold til det. Men i mine koralharmoniseringstimer lærte jeg, at en god fremgangsmåde er at starte med melodien og bassen, og sørge for at de to (yder)stemmer lyder interessant sammen. Derefter fyldes der på midterstemmerne. Det giver et andet resultat, som også er værd at udforske. Mange altsangere og 2. violinister er vant til (og til tider til døden træt af) at deres stemmer ikke bevæger sig ret meget, men ofte ligger på eller i nærheden af samme tone i lang tid. Men det accepteres fordi det sker i en større sags tjeneste, nemlig for at harmonierne fungerer godt.
Men er der ikke eksempler på at 2. violinerne spiller interessante kontramelodier?

Hvad med bratsch'en, skal den ligge stabilt?

Havde helt glemt denne tråd, indtil jeg blev gjort opmærksom på den igen...

Nyt svar