Anbefal spiseoplevelse i kbh

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Nyt svar
Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Anbefal spiseoplevelse i kbh

Indlæg af Morten B »

Skal til København med fruen og har ikke fingeren på pulsen i forhold til interessante kulinariske oplevelser.

Vi skal se en forestilling kl. 20.00, så det skal være noget der kan klares på et par timer.

Vi er ikke kræsne, men gider ikke tung mad som røde bøffer og ting i den dur. Ellers er vi eventyrlystne, så det må gerne være noget anderledes, men en klassisk gedigen mad oplevelse er også helt fint.

Max budget er 2.000,- men billigere er lig med flere drinks bagefter :-D Begge scenarier er interessante.

Skyd endelig løs, vi er lydhøre. Tak :thumbup:

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Til det budget springer jeg selvfølgelig alle stjernerne over, som i øvrigt oftest også kræver både bestilling i god tid samt flere timer til måltidet.

Så hvis du ikke er til store røde bøffer og bernaise, så siger jeg enten:

· Marv & Ben
https://www.marvogben.dk

Ligger centralt i midtbyen, lidt off fra Strøget.

De kalder det nordisk køkken, men der er masser af franske elementer uden det bliver forventeligt. Puncher langt over prisen og har nok KBHs bedste brød til - inkl. 2-stjernede Michelinrestauranter som AOC, dog er brødet på 3-stjernede Geranium på linje med.

Stedet er (da vi var der) ejet af tjenerne selv og madkonceptet om lokale råvarer osv. er meget sympatisk.

Urimeligt billigt, ca. 600 kr. pr. person uden drikkevarer.


· Ibu
https://www.restaurantibu.dk

Ligger lidt nede af Vesterbrogade, dog i gåafstand fra centrum trods alt.

Lækkert asiatisk fusionskøkken. Portionerne er ret små (og jeg er ikke fra Jylland).

Også ekstremt billigt, men knap så billigt portionerne taget i betragtning kan man sige. Omkring 400-500 bobs per hoved uden drikkevarer, men så må man købe en ekstra ret til menuen eller lade være hvis man foretrækker en mere let mavse.


Drinks
https://rby.dk

Ligger midt i byen, ved kanalen lige over for Thorvaldsens museum.

Jeg har en svaghed for Ruby's. God stemning, især nedenunder hvis man kan klemme sig ind, hvor der er lidt mere fokus på håndværket i din cocktail. De kører nogle gange tema nedenunder, fx glemte drinks fra 1920'erne eller lign.

Generelt meget opmærksomme tjenerinder og god service, hvis man sidder ovenpå eller i gården (også åben om vinteren).

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8689
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

En pizza ud over det sædvanlige ,... city og lyngby

https://iloveluca.dk/

Der skal ofte bestilles bord i rimelig tid forud ,... ellers er der udsolgt :-)
/Dub

Medlemsavatar
mikkels
Medlem
Indlæg: 887
Sted: Farum

Indlæg af mikkels »

Hvilken forestilling skal I se?

Medlemsavatar
AvS
Medlem
Indlæg: 4372
Sted: Valby

Indlæg af AvS »

The Red Box tæt ved Kongens Nytorv. Det er kinesisk og fransk fusion. Vælg deres fem små kinesere, som er en masse små lækre retter.
Ruby's bagefter eller før middag er også et super bud, hvis i skal have gode drinks og god stemning. Alternativt så er der Brønnum lidt tættere på, som også leverer gode cocktails. Og giv lige lyd hvis i skal bruge en tourguide/druk partner så dropper jeg gerne forbi. :)

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Fedt, tak for nogle rigtig gode bud :)

Går aldrig af vejen for en god pizza, den bliver noteret til en anden gang. Fruen er ikke så meget til kinesisk, men har godt stødt på red box før.

Det bliver klart marv og ben der tager præmien denne gang, så må vi se om der er et ledigt bord.

Dejligt med nogle forslag til drinks afdelingen også, ganske brugbart :)

Medlemsavatar
Seskho
Medlem
Indlæg: 1369
Sted: København

Indlæg af Seskho »

Jeg har været på Den Lille Fede en halv snes gange de sidste 10 år, og det er bare udsøgt mad hver gang, og til en fair pris. Absolut yndlingsrestaurant i Kbh, og jeg har prøvet en delt forskelligt. Kan klart anbefale en 5-retters med vinmenu. Lad dig ikke narre af de simple retter. Den ligger inde i Boltens Gård ved Store Kongens Gade.

Default avatar
mixolydisk
Medlem
Indlæg: 177

Indlæg af mixolydisk »

Holger skrev: · Marv & Ben
https://www.marvogben.dk

Ligger centralt i midtbyen, lidt off fra Strøget.

De kalder det nordisk køkken, men der er masser af franske elementer uden det bliver forventeligt. Puncher langt over prisen og har nok KBHs bedste brød til - inkl. 2-stjernede Michelinrestauranter som AOC, dog er brødet på 3-stjernede Geranium på linje med.

Stedet er (da vi var der) ejet af tjenerne selv og madkonceptet om lokale råvarer osv. er meget sympatisk.

Urimeligt billigt, ca. 600 kr. pr. person uden drikkevarer.
+1 til Marv og Ben. Tjek også deres søster restaurant The Pescatarian på esplanaden. Samme koncept - god madpris og god, kompetent service. (Og samme lækre brød :) )

Default avatar
mixolydisk
Medlem
Indlæg: 177

Indlæg af mixolydisk »

Smider lige et par ekstra anbefalinger som følger med i Marv & Ben stilen/prisniveauet, nu hvor vi er igang:

Restaurant Palægade - Bare fantastisk mad til en yderst rimelig pris.

Restaurant LaLaLa (Strandgade) - Klassisk fransk bistro mad. Kvinden der kører stedet har 110% styr på sin vin.

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Fedt, tak! Jeg kigger lige nærmere på de nytilkomne forslag :thumbup:

Medlemsavatar
JesperS
Forum Donator
Indlæg: 399
Sted: København

Indlæg af JesperS »

Kan varmt anbefale Radio ved Forum metro station.

https://restaurantradio.dk/

Har været der et par gange. Super mad, gode vine, meget fair priser og så er det rigtig hyggeligt.

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Den har også været på min liste, men nåede det ikke.

Default avatar
EmilEmil
Medlem
Indlæg: 391
Sted: 2200

Indlæg af EmilEmil »

skal du ind og se denne her? :

http://www.sort-hvid.dk/projekt/electronic/

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

EmilEmil skrev:skal du ind og se denne her? :

http://www.sort-hvid.dk/projekt/electronic/
Yep :) Har du set den?

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

JesperS skrev:Kan varmt anbefale Radio ved Forum metro station.

https://restaurantradio.dk/

Har været der et par gange. Super mad, gode vine, meget fair priser og så er det rigtig hyggeligt.
:thumbup: Det bliver tjekket ud.

Default avatar
EmilEmil
Medlem
Indlæg: 391
Sted: 2200

Indlæg af EmilEmil »

Morten B skrev:
EmilEmil skrev:skal du ind og se denne her? :

http://www.sort-hvid.dk/projekt/electronic/
Yep :) Har du set den?
nope, men gad godt... det ser dog ikke ud til at det rigtigt kommer til at lade sig gøre... lidt for fyldt kalender :/

der er iøvrigt også live modular-techno i denne her forestilling som en af mine gode venner laver musik i :)

https://video.kglteater.dk/penthesilea-trailer

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 457
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Teatermenuen på Kiin Kiin kunne være en mulighed, hvis man er til Thai-mad med Michelin-stjerne :)

Har spist der flere gange, og det har altid været en god oplevelse - Især de 10 starters + et glas bobler har hver gang næsten været hele oplevelsen værd!

https://www.kiin.dk/menu

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Starters er rigtig gode. Ovenpå til main courses, not so much. Og servicen er ikke god nok til en stjerne desværre.

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 457
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Jeg er enig i at main courses-delen på den fulde menu ikke rigtigt holder niveauet, eller i hvert fald bare ikke er lige så festlig i forhold til det man oplever i første akt med deres starters.
Jeg synes også at den fulde menu bliver lidt for lang, så teatermenuen (500kr) giver faktisk god mening lige på det punkt.

Angående servicen, så har jeg oplevet et svingende niveau, aldrig dårligt, men som du du siger, ikke god nok til en stjerne.

Når det er sagt, så står jeg nu ved min anbefaling, da jeg som sagt har spist der flere gange, og det har været en god oplevelse hver gang, trods fodfejl :)

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Har du været på AOC? Bedste service i KBH, også bedre end Geranium.

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 457
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Nej, jeg har aldrig været på AOC (den er dog på listen), men jeg har haft en sublim oplevelse på Geranium :)

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Geranium er i top med mad og vin. Servicen har haltet lidt.

AOC efter 2 stjerner (eller rettere efter skiftet af køkkenchef) er jeg mindre imponeret over på maden. Men servicen er stadig helt i top.

Falsled på Fyn, som af bizarre politiske årsager ikke har en stjerne, er vi også glade for.

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3504
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

Holger skrev:Marv & Ben
https://www.marvogben.dk

Ligger centralt i midtbyen, lidt off fra Strøget.

De kalder det nordisk køkken, men der er masser af franske elementer uden det bliver forventeligt. Puncher langt over prisen og har nok KBHs bedste brød til - inkl. 2-stjernede Michelinrestauranter som AOC, dog er brødet på 3-stjernede Geranium på linje med.

Stedet er (da vi var der) ejet af tjenerne selv og madkonceptet om lokale råvarer osv. er meget sympatisk.

Urimeligt billigt, ca. 600 kr. pr. person uden drikkevarer.
Tak for dén anbefaling! Der er hermed bestilt bord til kærestens fødselsdag :)


Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Igen, tak for alle forslag. Vi er endt på Marv & Ben, da det passer bedst til vores tidsramme, de havde heldigvis et bord ledigt.

Nyt svar