Mette Frederiksen passer på Danmark

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Alt om musik, musikvideoer, kunstnere, udstyr og musikteori skal postes i de andre respektive fora.
Brugeravatar
Hugo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 686
Sted: UdkantsDanmark

Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 03:16

Efter at have redet stormen af i en hæftig, men dog sober debat, lader det til at der er en ny på vej.
Mette Frederiksen vil søge flertal i blå blok, for at skærpe straffen for IS-krigere, eller fremmed krigere, som hun kalder dem.
Her er kortfattet hvad hun har sagt:

Regeringen er klar til at gå langt. Endog meget langt når det handler om at straffe fremmedkrigere, som er rejst til Syrien eller Irak
for at kæmpe for den militante bevægelse Islamisk Stat.
- "Jeg mener, at en af de vigtigste opgaver, man har som regering, er at passe på Danmark og passe på danskerne", siger Mette Frederiksen
Regeringen erkender selv, at udspillet er vidtgående, men mener, at det er nødvendigt at slå hårdt ned.
- Blandt de mest vidtgående forslag er opholds- og kontaktforbud for personer, der er dømt for terror.
- Politiet vil uden retskendelse kunne komme ind i disse personers hjem og tjekke computere for at sikre, at kontaktforbuddet overholdes.
- Desuden skal kommuner kunne anbringe børn uden for hjemmet, hvis det vurderes, at børnene vil vokse op i et radikaliseret miljø.
Opholdsforbuddet er af kritikere blevet betegnet som en form for tillægsstraf, fordi det indtræder, når den dømte allerede har udstået sin straf.

Jeg vil ikke starte ud selv med at fortælle min holdning til det.

Jeg vil blot minde om den gode ro og orden vi lige har haft i en anden ret så heftig debat. Lad os fortsætte med det :)

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE1 ... a-danmark/
Brugeravatar
the songcabinet
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1056

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 09:39

Jeg synes at det snarere er at gå terroristernes ærinde at begynde at hacke fundamentale borgerrettigheder i retsstaten. Der må sidde nogle politikere med hovedet under armen (som sædvanligt, desværre). Mht anbringelser, så mangler der et fagligt kvalifikationsoplæg i debatten, så jeg mistænker regeringen for at bruge det som et påskud for at opnå andre ting i forhold til kommunerne.

Politik i medierne er fyldt med spin og forsøg på manipulation af folkeopinionen, så jeg har ikke meget tiltro til forslag som politikerne planter her. Medierne bliver alt for ofte “spillet”, og de hopper på den hver gang fordi de ikke har tid til og interesse i at være kritiske (dumme clickbait overskrifter giver positive målinger og drama sælger).

Befolkningen er nok mere kritiske, men jeg synes at der mangler troværdige politikere at stemme på (på begge fløje).
Brugeravatar
Seskho
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1265
Sted: Odense

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 10:16

Jeg synes det er helt på sin plads. Hvis du bor i Danmark og er jihadist, oven i købet hvis du er dømt skyldig iflg. terrorparagraffen, skal du som udgangspunkt have frataget alle rettigheder. Mht. anbringelse af ved jeg ikke om det kan være i strid med menneskerettighedskonventionerne, men tanken er naturligvis at forebygge og skærme unge muslimer, så de ikke vokser op begår terror.
Brugeravatar
Nicolai
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 2255
Sted: Vejle

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 11:29

Seskho skrev:Jeg synes det er helt på sin plads. Hvis du bor i Danmark og er jihadist, oven i købet hvis du er dømt skyldig iflg. terrorparagraffen, skal du som udgangspunkt have frataget alle rettigheder. Mht. anbringelse af ved jeg ikke om det kan være i strid med menneskerettighedskonventionerne, men tanken er naturligvis at forebygge og skærme unge muslimer, så de ikke vokser op begår terror.

+1
Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 6251
Sted: DK/SE

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 11:57

Seskho skrev:Jeg synes det er helt på sin plads. Hvis du bor i Danmark og er jihadist, oven i købet hvis du er dømt skyldig iflg. terrorparagraffen, skal du som udgangspunkt have frataget alle rettigheder. Mht. anbringelse af ved jeg ikke om det kan være i strid med menneskerettighedskonventionerne, men tanken er naturligvis at forebygge og skærme unge muslimer, så de ikke vokser op begår terror.

De såkaldte "menneskerettigheds" konventioner, som mestendels er 50 år gammelt, og tager udgangspunkt i en post WW2 situation, trænger vist også til et gevaldigt service-eftersyn, eller til at blive erstattet med noget andet, man kan med rette spørge: "rettigheder for hvem"
/Dub
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2136

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 14:19

DUBTEMPLE skrev:

Jeg er ganske enkelt IKKE enig i de udsagn, eller at retsstaten og menneskerettighederne ikke skal gælde for alle.

Som jeg forklarede i tråden med ubådssagen, er det vigtigt med en bufferzone. Jeg skal prøve at forklare her hvad jeg mener:

Menneskerettigheder bør gælde alle, ikke fordi jeg eller andre som ønsker universelle menneskerettigheder vil "passe på syrienskrigere", men fordi universelle menneskerettigheder som gælder for alle - inkl. syrienskrigere og den slags - fungerer som en bufferzone mod andre tiltag, som kommer snigende med flere og flere love og indskrænkninger af folkets friheder og rettigheder.

Det fungerer på denne måde:

Når der er universelle menneskerettigheder, siger vi: "Endda selv syrienskrigere har ret til [advokater, rettigheder, fair rettergang - indsæt selv flere menneskerettigheder]. Det er de markerede ord "endda selv" som jeg med det forsøger at sige at selvom de egentlig ikke har fortjent disse rettigheder, skal de have dem alligevel, ikke for deres skyld, men for vores skyld.

Og hvor kommer "for vores skyld" ind i billedet? Forklaring følger:

Når man kan sige "Endda selv syrienskrigere har ret til menneskerettigheder", siger det sig selv at så kan man ikke bare komme og indskrænke rettigheder for de, som er mindre slemme/kriminelle end syrienskrigerne. Dermed fungerer universelle menneskerettigheder som en bufferzone imod indskrænkninger af menneskerettighederne - for alle andre.
Brugeravatar
Seskho
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1265
Sted: Odense

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 16:31

Selvfølgelig skal alle have basale menneskerettigheder. Ellers er vi jo ikke meget bedre end terroristerne. Men jeg mener selvfølgelig skal politiet have lov til uden varsel at kunne møde op og tjekke computere o.lign.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 34766
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 16:48

Kun et stasi-samfund giver politiet mulighed for at dukke op i tide og utide og rode folks ting igennem.
Brugeravatar
Hugo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 686
Sted: UdkantsDanmark

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 17:23

Holger skrev:Kun et stasi-samfund giver politiet mulighed for at dukke op i tide og utide og rode folks ting igennem.

Nu er det jo ikke folk generelt ment, men som et tillæg efter endt straf for at sikre sig at disse personer ikke er ved at planlægge ny terror, eller anden ondskab.
Jeg er heller ikke vild med ideen om "politistat" hvis vi skal kalde det sådan. Tiderne har ændret sig meget i bare min tid, måske må vi se i øjnene at lovgivning osse skal følge med.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 34766
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 17:41

Det er sådan man underminere retssamfundet, ved gradvist at give købe på rettigheder lidt efter lidt.
Brugeravatar
Seskho
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1265
Sted: Odense

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 20:31

Nu snakker vi jo dømte terrorister og ikke Hr og Fru Jensen

Jeg vil hellere have at man giver politiet ekstra beføjelser i disse heldigvis sjældne situationer, for at kunne afværge eller forhindre terroraktiviteter
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2136

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 20:36

Seskho skrev:Nu snakker vi jo dømte terrorister og ikke Hr og Fru Jensen

Du skal huske på, at terrorparagraffen også bruges i forbindelse med ytringer på internetfora, selv de meget hurtige af slagsen udløst i vrede, foragt eller andet.

Dvs. hvis en helt almindelig svinekødsspisende øldrikkende dansker en dag forarges over hvordan Israel endnu engang ulovligt har annekteret et område i Palæstina, og Hamas derefter sender raketter ind i Israel og vedkommende skriver "Så ka' de (Israel) lære det", så har han/hun forbrudt sig imod terrorparagraffen om at billige terror.

Dernæst får vedkommende udover en fængselsdom samtidig uendelig straf i form af at politiet - til hver en tid - kan ransage hans/hendes computer.

Hvorfor er det iorden?
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1892
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 20:47

Med hensyn til det med, at politiet skal kunne gå ind i en tidligere IS-krigers hjem og rode uden en retskendelse, så er jeg ikke helt afklaret med, hvad jeg skal mene.

Grundlæggende er jeg stor tilhænger af retsstatsprincipper.

Spørgsmålet er, hvorledes det rent teknisk tæller, det som de vil indføre. For sagen er jo den, at de pågældende ex-krigere har været stillet for en dommer, hvor en sag har kørt efter almindelige retsprincipper med anklager, forsvarer, bevisførelse, dommer osv. Ved den lejlighed har en dommer så givet grønt lys for, at politiet i en periode må komme på uanmeldte besøg i den dømtes hjem og lave ransagninger. Årsagen er, at man udfra rettergangen har vurderet, at der fremadrettet må foreligge en begrundet mistanke om, at noget ulovligt vil foregå i vedkommendes hjem. Og vedkommende er forøvrigt informeret om disse vilkår.

Om ovenforstående rent principielt kan tælle på lige fod med en alm. retskendelse, er jeg i tvivl om, men jeg synes godt jeg kan se en vis idé i det.

Der er jo ikke tale om, at politi får lov at trænge ind i nogens hjem og lave rensagelse uden at en dommer har været involveret og har taget stilling til hvorvidt der er en begrundet mistanke om noget... Det har man jo sådan set gjort. Spørgsmålet er måske, med hvor meget elastik man kan tillade sig at strække principperne, om man så må sige.

Som jeg opfatter det, så er man ude i noget, hvor man alternativt skulle holde vedkommende indespærret i et fængsel i en meget lang år-række af sikkerhedshensyn. Eller man skulle forbyde vedkommende at have internet og telefon i sit hjem i en lang årrække.

Her siger man så istedet i princippet "Du burde egentlig have siddet indespærret lang tid endnu. Nu får du dog lov at sove hjemme og gå nogenlunde frit rundt og du må have telefon og internet, men vi kommer til gengæld uanmeldt og laver hjemme-ransagelse en gang imellem. Ideen virker næsten sådan lidt gentlemanaftale-agtig - "Du slipper for at sidde indespærret, men vi holder til gengæld øje med dig".

Som sagt synes jeg godt jeg kan se noget idé i det. Men om det holder helt i forhold til vores retsprincipper, er jeg i første omgang lidt i tvivl om.
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 8624

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 21:37

Holger skrev:Det er sådan man underminere retssamfundet, ved gradvist at give købe på rettigheder lidt efter lidt.

Jeg kunne ikke være mere enig!
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 8624

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 21:44

Ordlyden minder om den lov Bush brugte til at legalisere PRISM programmet.

Vi har set masser af eksempler på at den slags kan køre helt af sporet.
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1892
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 21:52

mediumaevum skrev:
DUBTEMPLE skrev:
Seskho skrev:Jeg synes det er helt på sin plads. Hvis du bor i Danmark og er jihadist, oven i købet hvis du er dømt skyldig iflg. terrorparagraffen, skal du som udgangspunkt have frataget alle rettigheder. Mht. anbringelse af ved jeg ikke om det kan være i strid med menneskerettighedskonventionerne, men tanken er naturligvis at forebygge og skærme unge muslimer, så de ikke vokser op begår terror.

De såkaldte "menneskerettigheds" konventioner, som mestendels er 50 år gammelt, og tager udgangspunkt i en post WW2 situation, trænger vist også til et gevaldigt service-eftersyn, eller til at blive erstattet med noget andet, man kan med rette spørge: "rettigheder for hvem"

Jeg er ganske enkelt IKKE enig i de udsagn, eller at retsstaten og menneskerettighederne ikke skal gælde for alle.

Som jeg forklarede i tråden med ubådssagen, er det vigtigt med en bufferzone. Jeg skal prøve at forklare her hvad jeg mener:

Menneskerettigheder bør gælde alle, ikke fordi jeg eller andre som ønsker universelle menneskerettigheder vil "passe på syrienskrigere", men fordi universelle menneskerettigheder som gælder for alle - inkl. syrienskrigere og den slags - fungerer som en bufferzone mod andre tiltag, som kommer snigende med flere og flere love og indskrænkninger af folkets friheder og rettigheder.

Det fungerer på denne måde:

Når der er universelle menneskerettigheder, siger vi: "Endda selv syrienskrigere har ret til [advokater, rettigheder, fair rettergang - indsæt selv flere menneskerettigheder]. Det er de markerede ord "endda selv" som jeg med det forsøger at sige at selvom de egentlig ikke har fortjent disse rettigheder, skal de have dem alligevel, ikke for deres skyld, men for vores skyld.

Og hvor kommer "for vores skyld" ind i billedet? Forklaring følger:

Når man kan sige "Endda selv syrienskrigere har ret til menneskerettigheder", siger det sig selv at så kan man ikke bare komme og indskrænke rettigheder for de, som er mindre slemme/kriminelle end syrienskrigerne. Dermed fungerer universelle menneskerettigheder som en bufferzone imod indskrænkninger af menneskerettighederne - for alle andre.

Jeg forstår godt, hvad du mener mediumaevum.

Jeg tænker dog, at problemet med denne tilgang er, at man risikerer i praksis at udvande menneskerettighederne, om man så må sige. Risikoen er, at "menneskerettigheder" bliver noget, som man ikke tager helt alvorligt. F.eks. sidder vi nu i ubådstråden og diskuterer helt seriøst, om vi eventuelt bare skulle skide menneskerettighederne et stykke og indføre dødsstraf. Det er jo noget der sker, eftersom ikke alle kan se det fornuftige i alle disse menneskerettigheder, selvom man er et nogenlunde godhjertet menneske. Man taler nærmest om "menneskerettighederne" som noget, man bare vifter væk som en flue foran sig, som var det det mest naturlige i verden at gøre. Fænomenet "menneskerettigheder" mister ligesom sin autoritet, når Mustafa fortæller sin skoleklasse, at han har været udsat for tortur, hvor han kommer fra, og både Stine, Anders og Henrik så straks i ramme alvor svarer "Nå, jamen det har jeg også".

Personligt er jeg mere på linje med DUBTEMPLES "service-eftersyn" af menneskerettighederne, som han kalder det. Jeg vil måske kalde det en efterjustering.

En opdatering vil måske også kunne have den fordel, udover opdateringens fordel i sig selv, at flere kræfter ude i verden vil kunne se en god mening med det og dermed være mere villige til at bakke op og tage et fælles slæb sammen med os. Det vil gøre det letter at rykke noget, i det store spil, i stedet for at mange af de store drenge tøver med at bakke op. Jeg kan f.eks. godt forstå, at amerikanere eller kinesere kan stille sig lidt på bagbenene, når man kommer og siger, at de ikke skal have lov til at henrette deres koldblodige ansvarsbevidste seriemordere, for nu at tage et eksempel.
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1892
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 22:17

I mit ikke-færdiggennemtænkte koncept for "Menneskerettighederne - Sec. ed.", der leger jeg med ideen om, at man måske skulle arbejde i noget 2-trins-koncept.

Rettigheder under trin 1 gælder alle mennesker til enhver tid. Det kan være ret til en retfærdig rettergang, ret til politisk og religiøs frihed, ret til ikke-forskelsbehandling pga. sexuel orientering eller etnisk oprindelse, ret til toiletadgang, ret til lægetilsyn, osv.

Rettigheder under trin 2 kunne være noget, som alle mennesker som udgangspunkt har, men som under visse omstændigheder kan bortfalde. Det kunne være Breiviks snak om retten til varm kaffe, for nu at tage et eksempel fra den virkelige verden, som nok er fjollet men stadig illustrerer pointen.

For at man skal kunne miste rettigheder fra trin 2, så er processen dertil nødt til at opfylde rettighederne i trin 1 - f.eks. en fair rettergang, adgang til forsvarsadvokat, ankemuligheder osv.

Nå men det er bare et overordnet udkast - kom gerne med indvendinger - dog ikke hadske :wink:
Brugeravatar
Seskho
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1265
Sted: Odense

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 17. jan 2020, 22:39

Det er jo fuldstændig på linie med at man indfører visitationszoner i områder med bandekrig.

Det handler vel om at politiet ved begrundet mistanke, og med kort varsel, kan tilgå en tidligere terrordømts computer for at tjekke at han ikke sidder og sender penge til Boko Haram og for evt. at gribe tidligt ind i imod yderligere terroraktivitet. Jeg tænker der er tale om skærpet kontrol ift. om de overholdet det omtalte kontaktforbud. Der har tidligere været kritik af at meget af politiets arbejde bliver forsinket eller forhindret pga. unødigt bureaukrati, og jeg forestiller mig dette er en af måderne at effektivisere.

Mht. terrorparagraffen, så tror jeg der skal lidt mere for at blive dømt end en enkelt ytring på internettet :)
Brugeravatar
Hugo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 686
Sted: UdkantsDanmark

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 18. jan 2020, 00:39

Jeg tror personligt osse at der skal mere til end en fjollet udtalelse på nettet. Hvis endelig man kom i søgelyset for at sige "så ka´ de lære det", ville man nok osse hurtigt falde ud igen, når det ikke blev observeret at man købte kemikalier og dronedele. Og her mener jeg bestemte kemikalier, som kan bruges til sprængstoffer.
Jeg er selv delt i spørgsmålet om at politiet kan troppe op hos dømte uanmeldt, men hælder dog til den side, at det kan blive, og jeg gentager, kan blive nødvendigt, hvis terrortruslen mod Danmark bliver størrer. Det afhænger af mange ting, dels dem over på den anden side af dammen, men osse hvad der ellers sker.
Trusselsbilledet kan ændre sig til det bedre, og så kunne man sætte den del af loven ud af kraft. Altså en slags undtagelselov til når trusselsbilledet skifter.
Så kan jeg rigtig godt tilslutte mig ideen om 2-trins rettigheder. Hvor det netop er sikret at man har de basale og grundlovsfæstede rettigheder som Mr. Soundman nævner.
Når det så er sikret og man er i et fængsel, så må man jo leve med at verden er en anden end uden for murene. Jeg bliver gal på de organistioner som påstår at forholdene i vores fængsler er toturligende. Har de set dem. Har de set et i Vietnam eller Paraguya. Ikke at vi skal krybe nedad fordi andre lande kun har et hul i jorden med et bræt henover. Vi skal sammenlige med de forhold som nogle mennesker rent faktisk lever under, uden for murene, i vores eget land.
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1892
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 18. jan 2020, 02:32

Mr. Soundman skrev:Som jeg opfatter det, så er man ude i noget, hvor man alternativt skulle holde vedkommende indespærret i et fængsel i en meget lang år-række af sikkerhedshensyn. Eller man skulle forbyde vedkommende at have internet og telefon i sit hjem i en lang årrække.

Her siger man så istedet i princippet "Du burde egentlig have siddet indespærret lang tid endnu. Nu får du dog lov at sove hjemme og gå nogenlunde frit rundt og du må have telefon og internet, men vi kommer til gengæld uanmeldt og laver hjemme-ransagelse en gang imellem. Ideen virker næsten sådan lidt gentlemanaftale-agtig - "Du slipper for at sidde indespærret, men vi holder til gengæld øje med dig".

Som sagt synes jeg godt jeg kan se noget idé i det. Men om det holder helt i forhold til vores retsprincipper, er jeg i første omgang lidt i tvivl om.

Hvad hvis man giver ex-krigeren mulighed for selv at vælge mellem to alternativer: Enten at sidde indespærret i fængsel i yderligere f.eks. 20 år eller at skrive under på, at politiet i de 20 år får lov til at lave de der uanmeldte ransagninger af vedkommendes hjem.

Nogen vil selvfølgelig kalde det afpresning, men det er det jo ikke. Fængsel kan jo blive et nødvendigt redskab at bruge af sikkerhedshensyn, såfremt politiet ikke må lave de ønskede ransagninger.
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1892
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 18. jan 2020, 02:45

Hugo skrev:Så kan jeg rigtig godt tilslutte mig ideen om 2-trins rettigheder. Hvor det netop er sikret at man har de basale og grundlovsfæstede rettigheder som Mr. Soundman nævner.

Det er i hvert fald et noget mere fleksibelt system, end det nuværende.

Ser man på det omtalte forslag, hvor man vil give politi mulighed for at ransage tidligere IS-krigeres hjem uden dommerkendelse på traditionel vis, så kunne det f.eks. hede, at retten til hjemmets ukrænkelighed kunne være en af de trin-2-rettigheder, som man har som udgangspunkt, men som kan bortfalde. Så kunne det f.eks. være sådan, at den bortfalder, når man får en terror-dom... eller måske landsforræderi-dom...
Brugeravatar
Hugo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 686
Sted: UdkantsDanmark

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 18. jan 2020, 02:56

Nu kommer det jo nok slet ikke til at gå som 10 personer på LM sidder og diskuterer. Udfaldet efter 1.-2. og 3. behandling vil nok være noget anderledes.
Om jeg er for eller imod eller bare ligeglad er det store spørgsmål. Måske det sidste, da jeg hører til den gruppe borgere som heller ikke går op i kameraovervågning, som andre flipper totalt skråt over.
Jeg er en lovlydig borger, jeg har ikke noget at skjule, og jeg stoler på at det her i DK aldrig kommer så vidt at min dør bliver sparket ind af PET.
Så jeg sover roligt om natten vel vidende at politiet har nogle kameraer hvor de kan holde øje med "the bad guys" , og snart osse kan komme på uventet besøg hos dem.
Og så er jeg forøvrigt slet ikke bange for terrorangreb. Risikoen for at blive ramt af et lyn eller spist af en haj er størrer.
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1892
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 18. jan 2020, 03:13

En anden mulighed:

Ligesom ved personer der sidder i forvaring - (dvs. indespærret på ubestemt tid pga. deres farlighed) - hvor jeg går ud fra, at man løbende re-evaluerer deres farlighed for en periode ad gangen, så kunne man måske gøre noget lignende med tidligere IS-krigere, hvor man løbende - f.eks. for 2 år ad gangen - revurderer deres farlighed. Og så længe den sidste vurdering har været, at de stadig udgør en stor sikkerhedsrisiko, så kan politiet jo bare overfor en dommer henvise til denne erklæring, hver gang de ønsker at lave en ransagning af deres hjem, og så på denne baggrund få udstedt en frisk retskendelse til ransagningen fra gang til gang. Så er man jo udover problemet med manglende retskendelser.

(Jeg går ud fra, at grunden til at regeringen foreslår, at politiet skal have lov at lave de omtalte ransagninger uden ny retskendelse fra gang til gang må være, at man frygter, at en dommer ikke hver gang vil godtage at der skulle være et tilstrækkeligt mistankegrundlag bla bla ...)
Senest rettet af Mr. Soundman 18. jan 2020, 03:18, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Hugo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 686
Sted: UdkantsDanmark

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 18. jan 2020, 03:16

Mr. Soundman skrev:En anden mulighed:

Ligesom ved personer der sidder i forvaring - (dvs. indespærret på ubestemt tid pga. deres farlighed) - hvor jeg går ud fra, at man løbende re-evaluerer deres farlighed for en periode ad gangen, så kunne man måske gøre noget lignende med tidligere IS-krigere, hvor man løbende - f.eks. for 2 år ad gangen - revurderer deres farlighed. Og så længe den sidste vurdering har været, at de stadig udgør en stor sikkerhedsrisiko, så kan politiet jo bare overfor en dommer henvise til denne erklæring, hver gang de ønsker at lave en ransagning af deres hjem, og så på denne baggrund få udstedt en frisk retskendelse til ransagningen fra gang til gang. Så er man jo udover problemet med manglende retskendelser.

:thumbup: Den tror jeg du kan sælge til Mette. Det er lige før hun kan få Morten Østergård med på den :dollargrin:
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1892
Sted: Fyn

Re: Mette Frederiksen passer på Danmark

Indlæg Skrevet: 18. jan 2020, 03:23

Hugo skrev:
Mr. Soundman skrev:En anden mulighed:

Ligesom ved personer der sidder i forvaring - (dvs. indespærret på ubestemt tid pga. deres farlighed) - hvor jeg går ud fra, at man løbende re-evaluerer deres farlighed for en periode ad gangen, så kunne man måske gøre noget lignende med tidligere IS-krigere, hvor man løbende - f.eks. for 2 år ad gangen - revurderer deres farlighed. Og så længe den sidste vurdering har været, at de stadig udgør en stor sikkerhedsrisiko, så kan politiet jo bare overfor en dommer henvise til denne erklæring, hver gang de ønsker at lave en ransagning af deres hjem, og så på denne baggrund få udstedt en frisk retskendelse til ransagningen fra gang til gang. Så er man jo udover problemet med manglende retskendelser.

:thumbup: Den tror jeg du kan sælge til Mette. Det er lige før hun kan få Morten Østergård med på den :dollargrin:

Sælge ja - hun har nemlig bare at betale mig ved kasse 1 :lol: Hun skal nemlig til gengæld give mig et mere F-35 kampfly på næste finanslov... og så måske en lille skattelettelse også :lol:

Tilbage til "After Party"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing [Bot], Sjamus og 0 gæster